Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/03-10   -   Pressemeddelelse

Det første, private barselshotel er åbnet i Danmark

Danmark har nu fået sit første, private barselshotel. I indbydende omgivelser og under luksuriøs forplejning får nybagte familier professionel sparring, hjælp og vejledning 24 timer i døgnet. Barselshotellet.dk udgør de fuldendte rammer for den første, helt unikke og afgørende tid sammen med en nyfødt - og giver enestående muligheder for at sikre barnets trivsel og få hverdagen til at fungere hjemme.

To erfarne jordemødre står bag det nye barselshotel

"Den første tid er særlig vigtig. De erfaringer, forældrene og barnet gør her, sætter spor for resten af livet. Den største gave, man kan give sin nyfødte, er uforstyrret tid. Kærlige, rolige og trygge forældre er, hvad alle spædbørn har brug for," siger Charlotte Utzon-Krefeld, jordemoder og medstifter af Barselshotellet.dk.
De første dage efter fødslen er fantastisk velegnede til at lære at kommunikere med sit barn, idet hormonerne gør, at man er særligt lydhør over for barnets signaler netop der. For barnet er fars og mors overskud helt afgørende - den fysiske og psykiske omsorg er essentiel for udviklingen af barnets potentiale.

Overskud og fordybelse

En fødsel en kraftpræstation både fysisk og psykisk. Kvindens og barnets krop har brug for at restituere sig. Forældre har behov for en timeout, så de i fred og ro kan lære deres nye baby at kende. Derfor sørger Barselshotellet.dk for, at alt, hvad en nybagt familie har brug for, er til rådighed: professionel assistance døgnet rundt, eget dobbeltværelse og økologiske produkter til baby og mor.
"Det er en stor opgave at have ansvar for et andet menneske, det kræver både viden og praktiske færdigheder. Som jordemoder kan jeg se, at den bedste hjælp er den, der gives, når forældrene står med problemet - fx at barnet græder. Når forældrene får kompetent vejledning, kan de fuldt ud koncentrere sig om deres lille nye familiemedlem," siger Ditte Bach, medstifter af Barselshotellet.

Nødvendig luksus

På Barselshotellet minimeres familiens stress. De to jordemødre ved, at stress har en negativ indflydelse på de hormoner, der fremmer båndene mellem forældre og barn. - Og en god tilknytning er grundlaget for at barnet udvikler sine empatiske evner og sociale færdigheder.
"Det kan være meget stressende at stå med et spædbarn og være usikker på, om det nu har det godt. At kunne få en professionel vurdering døgnet rundt forebygger stress hos forældrene, som ydermere får grundlagt gode rutiner omkring eksempelvis tolkning af barnets signaler, amning og hygiejne," forklarer jordemoder Ditte Bach.

Forebygger stress og styrker parforholdet

Når amningen fungerer, og forældrene forstår barnets signaler og ved, hvordan de bedst imødekommer dem, er de perfekte betingelser for barnets trivsel til stede. En succesfuld start giver overskud og mod på mere. Parforholdet styrkes af, at man sammen klarer de udfordringer, det er for alle, at stå med et nyfødt barn. Forældrene der opbygger ressourcer og besidder handlekompetence får en mere velfungerende hverdag med barnet.
"Vi har skabt Barselshotellets koncept ud fra, hvad vi jordemoderfagligt ville give vores egne døtre - og det her er det ultimative, man kan ønske sig, for at være klædt på til at stå med ansvaret for et barn," siger Charlotte Utzon-Krefeld.

Relevant information

http://www.barselshotellet.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Barselshotellet.dk
Store Kongensgade 110A, 1
1264 København K, Danmark

  22 77 35 72
  22 77 35 72

http://www.barselshotellet.dk

Modtag nyheder fra Barselshotellet.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater