Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/10-08   -   Pressemeddelelse

Børnene bygger i BAUHAUS

Gør-det-selv er også for børnene. I samarbejde med den kreative børnebogsforfatter Tina Dalbøge afholder BAUHAUS over hele landet workshops, hvor børn med deres forældre kan prøve kræfter med kreative hobbyprojekter. Det foregår i efterårsferien lørdagene i uge 41 og 42 fra klokken 11"14 i BAUHAUS' varehuse landet over.

Under overskriften "Førstehjælp til fantasien" afholder BAUHAUS bygge-workshop. Her kan børn og forældre få kyndig vejledning i sjove og overraskende projekter efter koncept af forfatteren Tina Dalbøge. Her kan man lære at lave sjove dyr af forskellige materialer, som man kan finde i sit køkken eller kosteskab. Der er plads til alle, og arrangementet er naturligvis gratis.

Skattejagt i BAUHAUS' varehuse

Udover workshoppen er der igen i år planlagt en storstillet skattejagt for børn i BAUHAUS byggevarehuse. Her får børnene udleveret et skattekort og sammen med mor, far eller en anden voksen skal de bevæge sig rundt i varehuset og finde alle guldmønterne, og gør man det, kan man vinde en række flotte præmier. Der er blandt andet luksusophold i Skallerup Klit på højkant og legehuse til udendørs brug.

Positive tilbagemeldinger

"Vi har modtaget mange positive tilbagemeldinger fra børn og voksne, der har deltaget i Kids Club workshops. Mange børn savner, at arbejde med deres hænder, og der kan vi være med til at inspirere dem. Derudover er det også en spændende arrangement for vores medarbejdere, der selv har børn og ofte er erfarne gør-det-selv-folk," siger Camilla Schmidt Rasmussen, der er salgskoordinator hos BAUHAUS.

BAUHAUS har tidligere med stor succes afholdt Kids Club arrangementer, og de børn, der tidligere har deltaget, vil også i år blive inviteret til at være med.

Boller og sodavand

Kids Club er for alle børn mellem fem og ti år. Kids Club afholder jævnligt workshops for børn, der gerne vil udfolde sig kreativt under vejledning af BAUHAUS´ fagfolk. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan bygges og tages med hjem. Hvis man vil have information om kommende arrangementer, kan man tilmelde sig Kids Club i det lokale BAUHAUS varehus.

Fakta om BAUHAUS
· Schweizisk ejet koncern og har været i Danmark siden 1988
· Åbnede første byggevarehus i 1960 i Mannheim, Tyskland
· Repræsenteret i 15 lande og driver mere end 220 byggevarehuse
· Ca. 1.300 medarbejdere i Danmark
· 14 byggevarehuse i Kolding, Odense, Ålborg, Glostrup, Tilst, Esbjerg, Høje Tåstrup, Næstved, Holbæk, Vejle, Viby J, Herning, Randers, Hjørring. To varehuse under opførelse i Hillerød og Ishøj.



Relevant information

http://www.bauhaus.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

BAUHAUS Danmark A/S
Anelystparken 16
8381 Tilst , Danmark

  87 45 05 06
  87 45 05 00

http://www.bauhaus.dk

Modtag nyheder fra BAUHAUS Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire