13/01-09
-
Pressemeddelelse
Nu skal havens fugle fodres
Det er nu, de vilde fugle skal fodres. Det er vigtigt for de overvintrende fugle at kunne opbygge et fedtlag, som sætter dem i stand til at klare frostgrader. Udbuddet af produkter og foder til fuglene har aldrig været større - og det gælder også danskerne trang til at gøre vinteren lettere for de frysende fugle.
Der købes udstyr til de vilde fugle og fuglefoder som aldrig før. I BAUHAUS, der har landets største udvalg, opleves stigningen år for år, og netop i januar topper danskernes interesse for at tage sig af havens fugle. Det gælder både i form af foderbrætter, fuglekasser og foderblandinger, hvor man efterhånden kan få et stort udvalg af avancerede og moderne designede produkter.
Største interesse nogensinde
"Markedet er blevet meget bredt de seneste år. Tendensen er klart, at forbrugerne eller vores kunder i stigende grad vælger kvalitet. De traditionelle fuglebolde bliver nu suppleret med fuglemenuer i høj kvalitet, der giver korrekt ernæring til alle fuglearter, og mere specielle løsninger," fortæller produktchef Steen Buch fra BAUHAUS. Udover fuglemenuerne er der også stigende salg i særlige fuglenødder, hampefrø, fedtstænger og i det hele taget foder, hvor indholdet er velbeskrevet og hvor man sikre sig at fuglene får den rette næring - specielt til at de kolde vintermåneder.
Bør fodres året rundt
Steen Buch glæder sig over udviklingen i danskernes omsorg for fuglene, men minder om, at fuglene i de danske haver bør fodres året rundt, hvis man vil have et rigt og varieret fugleliv.
"Om vinteren er der kun en brøkdel af fugle i haverne i forhold til om foråret og om sommeren. Mange glemmer at fodre om sommeren, hvor der er rigtig mange fugle og særligt nyklækkede unger," siger han. Hvis man året rundt vil have glæde af de mange fuglearter og fuglesang, er det derfor vigtigt at sørge for foder året rundt.
Vil have dansk design
Inden for fuglekasser og foderbrætter vælger flere og flere de flotte designløsninger, som er kommet på markedet de seneste år. Fuglehuse op til 700 kroner i godt dansk design, sælger godt for tiden, og det er Steen Buchs oplevelse, at de i høj grad også benyttes som udsmykning af haven. Det er specielt produkter fra danske producenter som Juliana og Garden Life, der appellerer til de danske forbrugere. BAUHAUS har i dag landets største udvalg af fugletilbehør og har indrettet et helt "torv" udelukkende med fuglehuse, kasser, bade, brætter og ikke mindst foderblandinger.
6 gode råd om fuglefodring:
· Fodr året rundt
· Varier foderet
· Placer foderstedet frit, hvor fuglene har udsyn
· Brug et stort foderhus, så opstår der ikke kamp
· Vælg foderhus, hvor katte ikke kan angribe
· Husk også at sørge for vand, når det fryser.
###
Fakta om BAUHAUS
· Schweizisk ejet koncern og har været i Danmark siden 1988
· Åbnede første byggevarehus i 1960 i Mannheim, Tyskland
· Repræsenteret i 15 lande og driver mere end 220 byggevarehuse
· Ca. 1.600 medarbejdere i Danmark
· 15 byggevarehuse i Kolding, Odense, Ålborg, Glostrup, Tilst, Esbjerg, Høje Tåstrup, Næstved, Holbæk, Vejle, Viby J, Herning, Randers, Hjørring, Hillerød. Yderligere et varehus er under opførelse i Ishøj.
For yderligere information kontakt venligst:
Produktchef Steen Buch
Tlf.: 61 55 43 58
Relevant information
http://www.bauhaus.dk
Firma
BAUHAUS Danmark A/S
Anelystparken 16
8381 Tilst ,
Danmark
87 45 05 06
87 45 05 00
http://www.bauhaus.dk