05/02-09
-
Pressemeddelelse
Vi fyrer brænde som aldrig før
Høje oliepriser, effektive ovne og moderne værktøj får danskerne til at supplere opvarmningen med brænde. Det er der nemlig god økonomi i, og håndteringen af brændet bliver for mange en sund hobby. Det mærkes hos BAUHAUS, der udlejer og sælger brændeudstyr som aldrig før. Som noget nyt er kvinderne i høj grad med på bølgen, og de vil have deres eget udstyr i form af eksempelvis lette motorsave.
Der er 600.000 brændeovne i Danmark og de bliver brugt mere og mere. At fyre med træ giver hygge, god varme og er traditionsrigt. En brændeknude i ovnen kan også godt svare sig i forhold til andre varmekilder om vinteren. Brændt i en effektiv, ny ovn, er træ desuden en af de mest miljøvenlige energikilder. Mange gamle ovne er hyggelige og kønne, men de er ikke nødvendigvis effektive eller miljøvenlige, rentbrændende ovne.
En moderne brændeovn kan udnytte 70-80 pct. af energien i brændet. Gamle ovne formår måske blot at hente 45 pct. - og overskuddet slippes ud som varm uforbrændt røg. I BAUHAUS efterspørger kunderne i stigende grad miljørigtige ovne. Hele BAUHAUS' sortiment af ovne er Svanemærket brændeovne, hvilket giver garanti for den bedste og mindst forurenende forbrænding.
Spar penge ved køb af træ
Hvis du selv har mulighed for at fælde, er træ en energikilde, der er umulig at slå på prisen. De, der må købe, må vurdere prisen nøje. Brænde købt på en benzintank er som regel meget dyrt. Langt billigere er det fra brændeudsalg i byggemarkeder, som BAUHAUS. Brændets kvalitet er af stor betydning for hvad der kommer ud gennem skorstenen. Brændet skal være tørt, da fugtigt træ sænker ovn temperaturen og forurener. Derfor anbefales det at købe brændet i så god tid, at det kan nå at tørre inden det skal bruges.
Billigt kvalitetsværktøj til alle
BAUHAUS har værktøjet til alle typer brændearbejde, og det er højsæson netop nu. Det betyder, at der er gang i udlejning af eksempelvis brændekløvere hos BAUHAUS og salg af udstyr til brændefolket. Jan Enggård, der er værktøjsspecialist hos BAUHAUS i Tilst, siger:
"Vi mærker tydeligt, at folk bruger brændeovnen mere og i stigende grad selv vil ordne deres brænde. Vi har aldrig udlejet så meget udstyr, og interessen for alle former for brændeudstyr er meget høj. Der er også en tendens til at priserne falder på kvalitetsudstyr. I dag kan man eksempelvis få en kvalitetsmotorsav til omkring 1.000 kroner."
Udviklingen indenfor udstyr til brændefolket går i retning af mere effektive, mindre og mere sikre maskiner. Eksempelvis er de helt små motorsave et hit for tiden. De benyttes også af kvinder, som i stigende grad er med på brændedillen.
Sådan fyrer du effektivt:
* Brug rent og tørt træ
* Sørg for rigeligt luft
* Fyr lidt ad gangen
* Gå ud og tjek - røgen skal være næsten usynlig.
###
Fakta om BAUHAUS
· Schweizisk ejet koncern og har været i Danmark siden 1988
· Åbnede første byggevarehus i 1960 i Mannheim, Tyskland
· Repræsenteret i 15 lande og driver mere end 220 byggevarehuse
· Ca. 1.600 medarbejdere i Danmark
· 15 byggevarehuse i Kolding, Odense, Ålborg, Glostrup, Tilst, Esbjerg, Høje Tåstrup, Næstved, Holbæk, Vejle, Viby J, Herning, Randers, Hjørring, Hillerød. Yderligere et varehus er under opførelse i Ishøj.
Relevant information
http://www.bauhaus.dk
Firma
BAUHAUS Danmark A/S
Anelystparken 16
8381 Tilst ,
Danmark
87 45 05 06
87 45 05 00
http://www.bauhaus.dk