Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/04-09   -   Pressemeddelelse

Sådan får du en flot græsplæne

Det er nu græsplænen skal have en kærlig hånd, hvis den skal være sund og flot resten af året. En række nye produkter på markedet gør det nemmere end nogensinde at få den perfekte plæne. Eksempelvis er de nyeste græsfrø nu pakket ind i gødning. Det sikrer miljøvenlighed, præcision og et optimalt resultat hver gang.

Det har aldrig været nemmere at få den perfekte græsplæne. Med de korrekte produkter og fem gode råd er resultatet sikret, - sådan lyder BAUHAUS' opskrift på pleje af plænen. I år er der kommet nye græsprodukter på markedet, blandt andet græsfrø, der er indkapslet i gødning. Det er en verdensnyhed udviklet af det danske frøfirma Prodana Seeds. Fordelen er, at de nye frø får præcist den mængde gødning, der skal til for at sikre optimal spiring. Samtidig undgås overgødskning og den ekstra vægt, som frøene får af gødningskapslen, gør frøene nemmere at håndtere.

Spar en arbejdsgang med Iseed

Produktchef Steen Buch fra BAUHAUS siger om den nye græsfrøtype, Iseed: "Græstypen er også smart, fordi man sparer en arbejdsgang, når der ikke skal eftergødes. Desuden er den miljøvenlig, fordi man undgår overgødskning og dermed udvaskning af næringsstoffer." Han anbefaler, at Iseed benyttes i kombination med plæneluftning.
"Det ideelle er, at lufte plænen med en vertikalskærer, som mekanisk let og effektivt fjerner ukrudt og mos. Når dette er gjort, eftersås med Iseed. Denne proces kan eventuelt gentages et par gange om året," fortæller Steen Buch, der fraråder, at man bruger vanding til at gøre plænen pænere.

Spar på vandet

"Vanding er måske lidt på vej ud af haveejernes liste over gode plæne-vaner. Det er meget vanskeligt at vande korrekt, og man kommer nemt til at gøre mere skade end gavn. Dertil kommer, at vandet er dyrt og gode plæner kan sagtens klare selv lange tørkeperioder," siger Steen Buch fra BAUHAUS.


Fem råd til en god græsplæne:
- Forny plænen med eftersåning.
- Lad eventuelt afklippet ligge.
- Klip ikke for tæt (ikke mindre 3-4 cm), græsset skal have blade for at kunne danne stærke rødder.
- Luft plænen med en vertikalskærer (plænelufter), det giver luft til rødderne og hæmmer ukrudt.
- Brug gødning i april og august/september eller græsblandinger med kløver i.

BAUHAUS har alle de nødvendige produkter, der skal bruges for at få et optimalt resultat af plæneplejen. Lige fra mosfjerneren/vertikal skæren, fræser, græstromle, strømaskiner, plæneklipperen - også med Bio klip, som findeler græsset og kan blive liggende som naturlig gødning, kantklipperen, græskanter, ukrudtsfjerner og meget mere. Der kan ligeledes i BAUHAUS lejes plænelufter, fræser og såmaskiner.

BAUHAUS har naturligvis også det fulde sortiment af græsfrø fra Prodana Seeds - inklusiv Iseed og andre populære typer, eksempelvis græsblandinger med nyudviklede små kløverfrø, der automatisk tilfører græsset kvælstofgødning.

Fakta om BAUHAUS
· Schweizisk ejet koncern og har været i Danmark siden 1988
· Åbnede første byggevarehus i 1960 i Mannheim, Tyskland
· Repræsenteret i 15 lande og driver mere end 220 byggevarehuse
· Ca. 1.600 medarbejdere i Danmark
· 15 byggevarehuse i Kolding, Odense, Ålborg, Glostrup, Tilst, Esbjerg, Høje Tåstrup, Næstved, Holbæk, Vejle, Viby J, Herning, Randers, Hjørring, Hillerød. Yderligere et varehus er under opførelse i Ishøj.

Relevant information

http://www.bauhaus.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

BAUHAUS Danmark A/S
Anelystparken 16
8381 Tilst , Danmark

  87 45 05 06
  87 45 05 00

http://www.bauhaus.dk

Modtag nyheder fra BAUHAUS Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater