06/05-09
-
Pressemeddelelse
Ny miljøvenlig benzintype til den grønne forbruger
Aspen alkylatbenzin er en nyere type benzin på markedet, som også kaldes "grøn benzin". Benzinen forhandles nu af BAUHAUS i Danmark, som den første store kæde. Aspen er en renere type benzin, der er bedre for dig, din maskine og miljøet.
BAUHAUS tilbyder nu sine kunder en ny type benzin, som er fremstillet med henblik på miljøhensyn og driftsikkerhed. Benzinen, der teknisk hedder 'alkylatbenzin', er meget renere end almindelig benzin, soder mindre og giver en mere komplet forbrænding. Dermed starter og går forbrændingsmotorer bedre, når der køres på alkylatbenzin. Alkylatbenzin indeholder 99 % færre giftige stoffer.
Det er en fordel for dem, som benytter værktøj med forbrændingsmotorer som eksempelvis havetraktorer eller motorsave. Alkylatbenzin er nemlig lagerstabilt og ændrer sig ikke, selvom det har stået i en kold tank hele vinteren. Almindelig benzin indeholder reaktive stoffer, der kan få benzinen til at iltes, og dermed nedsættes kvaliteten allerede efter få ugers opbevaring. Desuden lugter og ryger alkylatbenzin meget mindre end almindelig benzin.
Motorer starter nemmere med ren benzin
"Alle kender situationen, hvor man skal starte sin motorsav eller plæneklipper om foråret og motoren har vanskeligheder med at springe i gang. Det skyldes ofte benzinen. Med Aspen alkylatbenzin er man ude over det problem. Alkylatbenzin er nemlig den reneste benzin, der kan produceres på et olieraffinaderi," fortæller Steen Buch, der er produktchef i BAUHAUS.
Aspen er blandt de få specialraffinaderier, der fremstiller alkylat. Benzintypen har de seneste år fået vind i sejlene i takt med forbrugernes miljøbevidsthed og større fokus på samspillet mellem motorer og brændstof af høj kvalitet. "Det er helt naturligt for os at præsentere alkylatbenzin til vores miljøbevidste forbrugere" siger Steen Buch.
Pris opvejes af miljø, sundhed og bedre vedligehold
Som eksempel på den umiddelbare forskel i giftighed kan nævnes at almindelig benzin skal mærkes med et dødningehoved (giftig), mens alkylatbenzin blot skal mærkes med et diagonalt kryds (sundhedsskadeligt).
I BAUHAUS sælges Aspen alkylatbenzin i femliters dunke. Der kan vælges mellem en to- takts olieblandet version og en version til firetakts motorer, der ikke behøver iblandet olie.
"Med de miljømæssige og sundhedsmæssige fordele, der er ved at bruge alkylatbenzin, tror vi på at det bliver et af årets helt store produkter - både i BAUHAUS og i haverne landet over. Pas godt på dig selv og lad helbredet komme i først trække næste gang, du anvender din plæneklipper, motorsav eller andet benzindrevet arbejdsredskab" siger Steen Buch fra BAUHAUS.
Hvorfor Aspen alkylatbenzin:
· Renere type benzin, der er bedre for dig, din maskine og miljøet
· Indeholder i det store og hele ikke skadelige stoffer
· Giver mindre soddannelse og renere tændrør i din maskine
· Lugter og ryger mindre end almindelig benzin
· Længere holdbarhed end almindelig benzin
Fakta om BAUHAUS
· Schweizisk ejet koncern og har været i Danmark siden 1988
· Åbnede første byggevarehus i 1960 i Mannheim, Tyskland
· Repræsenteret i 15 lande og driver mere end 220 byggevarehuse
· Ca. 1.600 medarbejdere i Danmark
· 15 byggevarehuse i Kolding, Odense, Ålborg, Glostrup, Tilst, Esbjerg, Høje Tåstrup, Næstved, Holbæk, Vejle, Viby J, Herning, Randers, Hjørring, Hillerød. Yderligere et varehus er under opførelse i Ishøj.
Relevant information
http://www.bauhaus.dk
Firma
BAUHAUS Danmark A/S
Anelystparken 16
8381 Tilst ,
Danmark
87 45 05 06
87 45 05 00
http://www.bauhaus.dk