07/09-11
-
Pressemeddelelse
Deltag i Iværk&Vækst2011 - hjemme fra kontoret
Vil du gerne deltage i et kæmpe inspirationsforum for iværksættere og vækstvirksomheder, men er det for besværligt? Virksomheden Bøvlbefrierne livestreamer gratis fra Danmarks største samlingspunkt for iværksættere og innovative erhvervsdrivende Iværk&Vækst2011. Det sker i Forum den 9. og 10. september.
Den 9. og 10. september samles innovative ildsjæle til Iværk&Vækst2011 i Forum. Og du kan også deltage - hjemmefra kontoret. Helt gratis. Bøvlbefrierne sender nemlig en masse spændende foredrag, interviews og mini-workshops direkte hjem til dig - live. Det hele foregår via livestreaming på Facebook, og derfor har du også mulighed for at interagere og stille spørgsmål. Faktisk ligesom hvis du selv stod i Forum. Interaktionen sker via chatfunktionen på Facebook, og her kan du kommentere, stille spørgsmål til foredragsholderen og ikke mindst netværke med de andre deltagere.
"Vores koncept adskiller sig i høj grad fra det, vi ellers kender fra online kurser. Når vi snakker e-learning, er det langt mere statisk, og giver slet ikke den mulighed for interaktion, som vi tilbyder med vores løsning. Det betyder, at deltagerne i højere grad har en fornemmelse af at være til stede. Og så får man som regel langt mere ud af det, jo mere aktivt involveret man er", forklarer Rasmus Degnbol, den ene af de to iværksættere bag Bøvlbefrierne.
Livestreamingen fra Iværk&Vækst2011 sker via både Iværk&Vækst samt Bøvlbefriernes side på Facebook: www.facebook.com/bovlbefrierne og www.facebook.com/ivaerk
Store perspektiver
Mulighederne er mange, måske netop fordi Bøvlbefriernes koncept skiller sig ud fra andre løsninger. De er således de eneste i Danmark, som tilbyder livestreaming via Facebook. Tidligere på året samarbejdede Bøvlbefrierne med AMU Nordjylland om et live fjernundervisningskoncept, og det var en stor succes. Det virtuelle klasselokale blev dengang fyldt med betonmagere fra hele Jylland. Gennem Facebook koblede de sig op til læreren på AMU Nordjylland og ikke mindst til hinanden. Kursisterne slap for besværet med at tage hele vejen til Aalborg, som er det eneste sted i Danmark, du kan blive betonmager. Men ud over den geografiske afstand var der ingen forskel. Derfor er der også store forventninger til kursusformen.
Det unikke koncept er for nylig også blevet brugt af expats, som er udstationeret i udlandet. På den måde får de tilgang til kurser og videreuddannelse, uanset hvor de sidder.
Konceptet giver uendelige muligheder for videndeling, og livestreaming på Facebook kan
således også bruges til:
Dialog med medarbejdere rundt omkring i verden
Undervisning af forhandlere/distributører/sælgere/kunder
Interne kurser til geografisk spredte medarbejdere
Åbent hus-arrangementer
Live presse-/townhallmøder
Undervisning af ledige, sengeliggende patienter mv.
Bagom Bøvlbefrierne
Idémændene bag den private kursusvirksomhed er Rasmus Degnbol og Jannie Ilum Gade.
Bøvlbefrierne er resultatet af to menneskers ambitioner og ønsker om nem og tilgængelig viden, uden at fjerne muligheden for interaktion. Virksomheden er nytænkende i sin anvendelse af Facebook, og konceptet tillader live videostreaming sideløbende med livechat.
Siden opstarten i 2011 har Bøvlbefrierne haft stor succes, og konceptet er allerede afprøvet med mere end 22 livestreaming-kurser på Facebook med alt ligefra verdens første pressemøde, til et live vælgermøde til kurser i hvordan man sparer på sin revisorregning.
Yderligere oplysninger
Rasmus Degnbol, tlf. +45 40700999, mail: rasmus@rasmusdegnbol.com
Læs mere på www.bøvlbefrierne.dk eller på Facebook www.facebook.com/bovlbefrierne
Relevant information
http://www.bøvlbefrierne.dk