Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/02-12   -   Pressemeddelelse

BØRNEfonden styrker sin organisation

BØRNEfonden udvider ledelsen på kontoret i København med ansættelse af en Communications Director og en People Development & Culture Director.

Bolette Christensen, som tiltrådte som CEO for fire måneder siden, fortsætter dermed professiona-liseringen af BØRNEfonden, som med 200 mio. kroner i årligt indsamlede midler, er Danmarks største udviklingsorganisation.

"Udviklingen stiller skærpede krav til vores kommunikation. Vi skal i fremtiden både kommunikere mere og bedre til vores sponsorer og offentligheden. Samtidig er Afrika et kontinent i opbrud. De børn og unge afrikanere, som vi støtter, vil og kan meget selv, og vores mere end 800 ansatte i Afrika har kompetencer, som i større omfang skal komme hele BØRNEfonden til gode. Derfor udbygger vi vores HR funktion til et egentligt forum for inddragelse på tværs af kontinenter, sprog og kulturer," siger CEO Bolette Christensen.

"I BØRNEfonden betragter vi afrikanerne som samarbejdspartnere - ikke som ofre. Det er det nye Afrika," tilføjer hun.

Den 1. marts tiltræder Vibeke Quaade som Communications Director i en nyoprettet stilling.
Vibeke har arbejdet med kommunikation og udvikling i mere end 15 år. Hun har været informationsleder for Center for Kultur og Udvikling under Udenrigsministeriet og projektleder i Wonderful Copenhagens presseafdeling. Fra 2005-11 var hun udstationeret I Afrika, først for Mellemfolkeligt Samvirke i Uganda som kommunikationsrådgiver, senest for ActionAid International som kommunikationskonsulent for organisationens 19 Afrika programmer.

Den 17. april tiltræder Søren Lund Sørensen som People Development & Culture Director ligeledes i en nyoprettet stilling. Søren har været HR-chef i Haldor Topsøe og LEO Pharma, hvor han har været med til at opbygge professionelle HR funktioner og har arbejdet med international HR de sidste 12 år. Søren arbejder i øjeblikket som konsulent for KRM AG (ECCO) i Schweiz. Søren har boet og arbejdet i Zimbabwe, Togo og Ecuador.

Yderligere kommentarer fra Bolette Christensen på telefon 4064 8923

Relevant information

http://bornefonden.dk


Pressekontakt


Firma

BØRNEfonden
Jagtvej 157
2200 København N, Danmark

  +45 51 20 35 94
  +45 51 20 35 94

http://www.bornefonden.dk

Modtag nyheder fra BØRNEfonden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire