Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/03-12   -   Pressemeddelelse

BØRNEfonden fortsætter arbejdet i Mali

Trods militærkup, krise og kaotiske forhold i landet, fortsætter BØRNEfonden sit arbejde i de 316 landsbyer i Mali, hvor organisationen arbejder til fordel for børn og unge.

"BØRNEfonden kan arbejde under svære vilkår. Det er vores organisation gearet til. Vi arbejder direkte med de unge og børnene, for at de kan få en uddannelse et job og en stemme i samfundet."

Det siger BØRNEfondens direktør Bolette Christensen, som i disse dage opholder sig i nabo-landet Burkina Faso.

Hun understeger, at det er en rigtig beslutning af Danida, Verdensbanken og EU i den øjeblikkelige situation at stoppe udbetalinger til Mali, men hun håber på, at det internationale diplomati kan arbejde hurtigt, så udviklingsarbejdet i Mali ikke sættes tilbage.

"Der skal skabes økonomisk fremgang og der skal jobs og uddannelse til de unge. Det er derigennem, at man på sigt styrker de demokratiske kræfter og sikrer en udvikling, og Mali har faktisk været godt på vej," siger Bolette Christensen.

Hun henviser til at den høje arbejdsløshed blandt unge i Vestafrika og de ringe uddannelsesmuligheder er præcis de faktorer, som skubber til en radikalisering af ungdommen, og forkorter lunten i forhold til latente spændinger og konflikter i samfundet.

"Vi har set en ungdom rejse sig i Nordafrika, og vi kan komme til at se det samme syd for Sahara. De unge i Afrika er på en gang forventningsfulde og usikre på fremtiden lige som vores unge," siger Bolette Christensen.

"Der er ingen garanti for, at udladningen af de følelser vil føre til mere demokrati. Det kan ligeså vel gå den modsatte vej, så der er meget på spil for hele regionen til at få Mali tilbage på det demokratiske spor," siger Bolette Christensen.

BØRNEfonden har 13.951 sponsorbørn i Mali. Organisationen arbejder ud fra 21 udviklingscentre fordelt på 28 kommuner, omfattende 316 landsbyer og med en samlet befolkning på 434.997.

BØRNEfonden har 155 ansatte i landet. Deraf arbejder de 29 på nationalkontoret i hovedstaden Bamako. Desuden er der seks ansatte på et større projekt finansieret gennem Danmarksind-samlingen i 2008.

Yderligere kommentarer fra Bolette Christensen på telefon 4064 8923

Relevant information

http://bornefonden.dk


Pressekontakt


Firma

BØRNEfonden
Jagtvej 157
2200 København N, Danmark

  +45 51 20 35 94
  +45 51 20 35 94

http://www.bornefonden.dk

Modtag nyheder fra BØRNEfonden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire