02/12-10
-
Pressemeddelelse
Jesper Grønkjær deler fodboldmaskotter ud til børnene på Rigshospitalet
Forhenværende landsholdsspiller Jesper Grønkjær besøger børnene på Rigshospitalets børneafdeling mandag d. 6. december, hvor han som julegaver til børnene har en Bear League DBU fodboldmaskot med til dem hver.
Rigshospitalets børnecancerafdeling arrangerer selv en række aktiviteter for at underholde børnene og for en stund give dem og deres forældre en pause fra sygdommen og mulighed for at tænke på noget helt andet.
Nu kan de så også se frem til at få besøg af Jesper Grønkjær, mandag d. 6. december, hvor han glæder sig til at snakke fodbold med børnene, både klub-, Superliga- og Champions League, men nok også landsholdsfodbold set i lyset af hans mange kampe på det danske landshold. Udover at snakke foldbold har Jesper Grønkjær, som en ekstra opmuntring, en tidlig julegave med til hvert af børnene. Han vil nemlig dele Bear League fodboldmaskotter i den officielle landsholdsdragt ud til børnene.
Jesper Grønkjærs besøg på børnecancerafdelingen er blevet til som et resultat af det eksisterende licenssamarbejde imellem Dansk Boldspil Union og Bear League.
"Fodbolden har givet mig så meget, så det er en stor glæde for mig at kunne give lidt af det videre, og jeg håber at alle de her dejlige børn vil opleve mit besøg som et lyspunkt i en tid, der ikke er nem for dem.
Fodboldmaskotten, som jeg har med til børnene, er en god måde at give dem mulighed for at støtte deres egne helte på Landsholdet sammen med deres egne drømme om fremtiden." siger Jesper Grønkjær, tidligere landsholdsspiller.
Hvad er Bear League
Bear League er en international fodbold liga for maskotter - og en fodbold liga for alle fodbold fans. Bear League består af en bred vifte af maskotter som du kan købe sammen med outfit fra verdens største klubber såsom: FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Arsenal, Chelsea og Juventus. For ikke at glemme vores eget danske landshold.
Man kan også se mere om konceptet på www.bearleague.com
Yderligere information:
- Bear League: Allan Jørgensen, Tlf. 22 36 89 05, mail: allan@bearleague.com
- DBU: Michael Gernsøe, tlf. 43 26 22 02, mail: mige@sponsorship.dk
- Presseakkreditering ved henvendelse til Rigshospitalet, Charlotte Blix, Tlf.: 35 45 48 98, mail: charlotte.blix@rh.regionh.dk
Relevant information
http://www.bearleague.com