08/04-13
-
Pressemeddelelse
Nyt webmagasin om det gode liv til danske kvinder
Inden længe, nærmere betegnet 1/5 2013, ser et nyt dansk webmagasin, byrosenvinge.dk, dagens lys. Men det er ikke et hvilket som helst webmagasin, for her er nemlig fokus på det gode liv og luksusprodukter fra start til slut - og så er det i øvrigt tilegnet den danske kvinde anno 2013.
Bag webmagasinet står Regitse Cecillie Rosenvinge, som også har lagt navn til siden og hun har flere års erfaring som blogger og freelance journalist:"jeg startede med at blogge om skønhed tilbage i 2010 og dengang viste det sig at være et rimelig snævert marked indenfor blogging i Danmark. I dag er der kommet en del flere til, men jeg blev ved med at savne luksussegmentet i det og ønskede at give de danske kvinder noget mere end bare anbefalinger af produkter".
Idéen til byrosenvinge.com opstod på grund af Regitses egne interesser indenfor "det gode liv", herunder rejser, spaophold, wellness, lækre accessories og god mad, og ikke mindst hendes erfaringer fra flere udlandsrejser i Europa, bl.a. Schweiz; "jeg har boet 3.5 år i Schweiz og her er det tydeligt, at kvinderne går meget op i at passe og pleje sig selv. I Danmark er vi så småt ved at blive bedre til det og ikke mindst tillade os selv at gøre det. Der er så mange fantastiske steder og produkter, som jeg gerne vil være med til sætte fokus på, for alle fortjener en smule luksus i hverdagen!"
Byrosenvinge.com kommer således til at handle om skønhed, mode, rejser, spaophold og alt derimellem, men det hele bliver serveret med et glimt i øjet og så alle kan være med; "jeg skriver primært til kvinder, men vil egentlig ikke sætte en aldersgruppe på, for de fleste har jo lyst til at omgive sig med lækre ting, finde inspiration til et lækkert måltid, en hyggelig café eller måske tage på et forlænget weekendophold. Det er stemingen, der skal fange - og ikke mindst det faktum, at jeg selv har oplevet alt det, jeg skriver om".
For Regitse er det vigtigt, at byrosenvinge.com har en personlig tone, selvom det er et webmagasin, for flere år som blogger har sat sine spor; "indlæggene vil altid bære præg af mine egne personlige holdninger og ikke blot fungere som et nyhedssite. Jeg tror slet ikke jeg kan lade være med at give læserne mine personlige anbefalinger når jeg har besøgt et sted og de skal selvfølgelig vide om det er pengene værd, hvad enten det er en skønhedsbehandling eller et hotelophold et sted i Danmark".
Om Regitse Cecillie Rosenvinge:
25 år, selvstændig, har arbejdet flere år som freelanceskribent og skrevet for diverse online medier. I dag er hun også skønhedsredaktør på Eurostyle Magazine, som udkommer 6 x årligt. Regitse er desuden ambassadør for Akademikliniken i Danmark og har tidligere været bosat i både Portugal, Schweiz og Belgien, hvorfra hun stadig henter inspiration.
Relevant information
http://www.beautyblock.dk