27/01-10
-
Pressemeddelelse
Gratis inspiration til små og mindre virksomheder
I en tid, hvor hver en krone vendes for at få det til at løbe rundt, er der alligevel lyspunkter for små og mindre virksomheder i Danmark. Et af disse lyspunkter er webshowet BedreBusiness.dk. Det er et show på internettet, som giver gratis tips til, hvordan den lille/mindre virksomhed kan få noget "Bedre Business". Deraf navnet.
I showet, som ses på www.BedreBusiness.dk, får seeren gode råd og inspiration til markedsføring, kommunikation, smarte it-værktøjer og sparetips. Hvert program har sit emne. Det første show handlede om fordelene ved at bruge video på nettet.
Programmet produceres og præsenteres af Bjørn Johansen. Stilen er uhøjtidelig og helt nede på jorden. Målet er at inspirere seeren - ikke gøre ham/hende til ekspert i det pågældende emne.
Seeren inviteres også til selv at bidrage med egne idéer og erfaringer.
Inspirationen til showet fik Bjørn Johansen i USA. Om det siger han: "Jeg har længe ønsket at formidle viden med et glimt i øjet. At dele ud af de ting, som jeg ved noget om, på en underholdende måde. Det er min overbevisning, at man kommer længere med smil end med gaben." Bjørn Johansen fortsætter: "Bare fordi noget er alvorligt, behøver det ikke være kedeligt.".
BedreBusiness.dks primære målgruppe er små og mindre virksomheder. Den lille virksomhed har produktet, den hellige ild og oftest kun få penge til markedsføring. Programmerne tager udgangspunkt i praktiske løsninger, som kan gennemføres med et begrænset budget. I den forbindelse tilføjer Bjørn Johansen "De større virksomheder er selvfølgelig også velkomne til at kigge med. Der kan også sagtens være noget for dem."
Yderligere tilbyder BedreBusiness.dk at hjælpe virksomheder med at anvende de værktøjer og teknikker, som vises i showet. Når en virksomhed ser udbyttet ved at gennemføre en aktivitet, men ikke har ressourcerne til at løfte opgaven selv, så er BedreBusiness.dk klar til at bistå.
Relevant information
http://www.bedrebusiness.dk