18/08-11
-
Pressemeddelelse
Ny iPhone App giver svar på spørgsmål om livets afslutning
Ny iPhone App fra Begravelses Service giver svar på spørgsmål om livets afslutning. Applikationen, er den første af sin art i Europa, men Begravelses Service forventer, at den vil få stor udbredelse.
Begravelses Services iPhone applikation er helt unik på markedet. Det er forbrugernes stigende interesse for at søge oplysninger via nye platforme, der er grunden til, at applikationen er blevet udviklet. Forbrugerrådet og politikerne har på det seneste efterspurgt øget information og mere gennemsigtighed i begravelsesbranchen. Det er bl.a. for at imødekomme dette ønske og for at illustrere, hvor bredt et spekter begravelsesbranchen dækker over, at Begravelses Service har udviklet applikationen, lyder det fra, direktør Peter Thomasen fra Begravelses Service, der står bag applikationen.
"Da det blev muligt at finde information på hjemmesider, spåede mange ikke dette medie en stor fremtid for begravelsesbranchen. Man mente ikke, det var et medie, der kunne anvendes til markedsføring af branchens ydelser og produkter, men i dag findes alt på nettet. Vi forventer nu lidt af den samme udvikling inden for iPhone-applikationer, og her ønsker vi, at Begravelses Service skal være i front og synlige fra starten," siger Peter Thomasen, direktør fra Begravelses Service.
Stor fordel med aktuelle og opdaterede informationerApplikationen, Begravelses Service, indeholder en lang række opdaterede informationer om mange praktiske og juridiske aspekter ved dødsfald og i forbindelse med begravelse og dødsbobehandling i skifteretten. Det er således muligt at finde svar på rigtig mange af de spørgsmål, som vi hører fra vores kunder, når de henvender sig hos os. Det er også muligt at forberede sin egen død og begravelse, sikre at man er berettiget til de økonomiske tilskud, der findes, og at ens sidste ønsker nemt kan opdateres, når der er brug for det.
Eksempelvis kan man via applikationen finde information om, hvordan man registrerer sig som samboende hos ATP. Dermed vil den samboende efterladte blive berettiget til et engangsbeløb, som den længstlevende vil gå glip af hvis denne registrering ikke bliver foretaget af samboende.
Appen giver naturligvis også adgang til de informationer, der anvendes til en begravelse. Ud over at give adgang til www.begravelsesservice.dk, som er meget overskuelig og informativ, giver den direkte adgang til at orientere sig om kister, urner, blomster, dødsannoncer via www.afdoede.dk og gravsten via www.danskestenhuggerier.dk.
Papirarbejdet i forbindelse med begravelser bliver digitalt"En stor del af vores kunder har meget af deres viden om dødsfald og begravelser fra den glimrende bog af Birgit Meister 'Bogen til mine kære', der nu er i 24 oplag. Den er blevet et standardværk, som folk referer til og giver til hinanden ved livets afslutning. Med vores App bliver denne viden suppleret med opdaterede informationer, og det tiltaler de mange, som henter de fleste af deres information digitalt," siger Peter Thomasen.
Bogen har gennem årene været et udbredt standardværk med information om begravelse og med mulighed for at nedskrive sin sidste vilje. Andre kunder har skrevet deres sidste vilje og lagt dem sammen med personlige papirer.
Den øgede digitalisering betyder, at der bliver mindre brug for personlige papirer, og at de informationer fremover vil blive digitale.
Begravelses Services applikation kan nu downloades på Apples App Store og www.begravelsesservice.dk. Den fungerer både til iPhone og iPod Touch. Begravelses Service er Danmarks eneste certificerede bedemandsforretning og applikationen, Begravelses Service, er den første i branchen. Peter Thomasen siger: "Vi ser nu frem til at få ris og ros på applikationen, og arbejder på en version 2, hvor vi giver mulighed for at andre bedemænd og organisationer, kan komme med."
Forslag til billede tekst:Ny iPhone App fra Begravelses Service giver information om bedemandens opgaver og svar på relevante spørgsmål om livets afslutning.
Relevant information
http://www.begravelsesservice.dk