Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/02-09   -   Pressemeddelelse

Modeugen samler tropperne

De sidste fire dage er efteråret og vinterens sko, tøj og accessories blev gennemgået minutiøst under Copenhagen Fashion Week. CIFF og Gallery har sammen med byens øvrige messer givet de besøgende et varieret indblik i, hvad København kan præstere på modefronten

Den københavnske modeuge er tilendebragt, og både CIFF i Bella Center og Gallery i Forum Copenhagen kan se tilbage på fire messedage med høj intensitet og stort fokus. Indkøberne har været fuldt optaget af at få efteråret og vinterkollektionen i hus.

Copenhagen Fashion Week har den sidste uge samlet tropperne - dagen før messestart meldte de fire messer ud, at når modeugen samles igen til august, så bliver det med fælles front fra CIFF, Gallery, CPH Vision og Terminal 2. Fælles invitationer, markedsføring og shuttlebusses er nogle af de visioner, der arbejdes med for at højne kvaliteten af modeugen.

CIFF blev denne gang besøgt af 29.405 indkøbere, hvilket svarer til en tilbagegang på 9% i forhold til februar sidste år. Det til trods er messeledelsen på Copenhagen International Fashion Fair godt tilfreds med resultatet:

- Vi kan ikke negligere, at denne modeuge har været præget af krisestemning. Men set i lyset af den europæiske messesituation, hvor vores kolleger har meldt om en tilbagegang på 20-30%, så er vi særdeles tilfredse med vores besøgstal, siger Jesper Åndahl, salgs- og marketingsdirektør i Bella Center.

Stigning på besøgstallet i Gallery

Gallery i Forum Copenhagen melder endnu engang om fremgang. Fjerde gang, at messen afholdes i Forum, blev den besøgt af 12.315, hvilket svarer til en fremgang på godt 5% i forhold til sidste februarmesse.

Læs mere på www.ciff.dk og www.gallery.dk

Relevant information

http://www.bellacenter.dk


Pressekontakt


Firma

Bella Center A/S
Center Boulevard 5
2300 København S, Danmark

  32472613

http://www.bellacenter.dk

Modtag nyheder fra Bella Center A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater