05/03-09
-
Pressemeddelelse
Designer Forum har vokseværk
Interessen for Designer Forum har de senere år været stærkt stigende og derfor er søstermessen CPH Moda Outlet etableret. Den nye messe afholdes for første gang sidst i denne måned. Mens CPH Moda Outlet afvikles i Bella Center, vil Designer Forum stadig holde til i Forum Copenhagen to gange årligt
Outlets har kronede dage, og det kan mærkes hos Designer Forum, som har fået vokseværk og derfor har etableret en søstermesse for at imødekomme den store interesse. Søstermessen har fået navnet CPH Moda Outlet og afvikles for første gang i Bella Center i weekenden 28.-29. marts 2009. Mens vil Designer Forum sædvanligvis blive afholdt to gange årligt i Forum Copenhagen.
- Med to messer er det muligt at dele Designer Forum og CPH Moda Outlet op i koncepter af hensyn til publikum. De første gange vil opdelingen af de to messer være lidt svævende, og opdelingen af udstillere vil være en løbende proces, men på sigt er det vores mål, at begge koncepter er helt "rene" og tydeligt adskiller sig fra hinanden, siger Salgs- & projektleder Diana Monrad.
1.-3. maj 2009 er det 15. gang, at Forum danner rammen om Designer Forum, hvor der kan købes lækre kollektionsprøver og restpartier til både mænd og kvinder fra topbrands med en besparelse på 40-80 pct.!
Mens byder CPH Moda Outlet sidst i marts i Bella Center på et stort udvalg af voksen- og børnetøj, accessories, sport- & outdoorudstyr, bolig interiør og design.
Designer Forum: VIP-arrangement for supershoppere
Fredag den 1. maj åbnes dørene til en VIP-aften fra kl. 17-20 for de supershoppere, som bare vil ind før alle andre og gøre et godt kup! Der er et begrænset antal billetter til dette arrangement. Billetprisen er kr. 200 + gebyr.
Vind billetter til efterårets Designer Forum
På Designer Forum i maj vil der være lodtrækning om billetter til efterårets Designer Forum. Alle kan deltage i konkurrencen ved at udfylde et evalueringsskema. Af alle besvarelserne bliver der trukket lod, og 5 vindere vil til det næste Designer Forum kunne invitere 2 veninder/venner med til supershopping!
Billetsalget til alle tre dage starter mandag den 23. marts kl. 10.00 på www.billetlugen.dk.
Åbningstider
Fredag 17-20
Lørdag-søndag 10-17
Søndag gratis entre ml. 16-17
Relevant information
http://www.designerforum.dk