Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/08-09   -   Pressemeddelelse

CIFF: Optimisme at spore

Endnu en omgang af Copenhagen Fashion Week er ved at lakke mod enden - men både på CIFF og Gallery er der optimisme at spore trods en nedgang i besøgstallet i forhold til august sidste år
Sommerudgaven af den københavnske modeuge er ved at være slut, og både på CIFF i Bella Center og Gallery i Forum Copenhagen fornemmes en spirende optimisme trods nedgang i besøgstallet.

CIFF havde denne gang et besøgstal på 24.371, hvilket er et fald på 14,5 pct. i forhold til august sidste år. Mens Gallery havde 10.809 besøgende i løbet af de fire messedage. Det er en tilbagegang på 4 pct. i forhold til august 2008.

Den spirende optimisme kunne blandt andet mærkes på CIFF TREND SHOW, hvor designerbureauet Femmes Regionales havde skabt et farvestrålende show med blandt andet balloner, blomster og masser smil fra modellerne.

Også flere udstillere beretter om en positiv messe, selvom branchen generelt melder om krise. Henriette Plejdrup fra brandet MONTA, som udstiller for første gang på modemessen, fortæller:

- Der har været rigtig god interesse fra indkøbere. Selv de 'små' forbrugere - børnene, har vist begejstring for mærket og spurgt til, hvornår det kommer i butikkerne.

MONTA havde besøg af børn på standen, da den hollandske fodboldstjerne Edgar Davis lagde vejen forbi CIFFFKIDS for at signere bolde. Han er en af iværksætterne bag hollandske MONTA.

Mio my Mio, som har været med i flere sæsoner, har også haft en positiv oplevelse:

- Vi har fået nye kunder hver dag. Og der har været stor interesse fra udenlandske indkøbere fra blandt andet Norge, Holland og Sverige. Vores forventninger til messen er helt klart indfriet, sige Henriette Sonne fra Mio my Mio.

Den optimistiske stemning på begge messer er i god tråd med en undersøgelse lavet af brancheorganisationen Dansk Mode & Textil blandt 340 medlemsvirksomheder. Her er meldingen, at flertallet af virksomhederne har tilpasset deres forretningsgange som en konsekvens af den økonomiske afmatning, og derfor ser de frem mod bedre tider i begyndelsen af 2010.

Næste CIFF og Gallery i 2010 afholdes 11. - 14. februar 2010.

Læs mere på: www.ciff.dk og www.gallery.dk



Få mere information hos:
Salgs- & marketingsdirektør Jesper Åndahl, Bella Center, tlf.: 32 47 21 01 eller e-mail: jaan@bellacenter.dk
CEO Christian Gregersen, Gallery, tlf.: 40 33 09 30 eller e-mal: christian@gregersen.cc


Relevant information

http://www.bellacenter.dk


Pressekontakt


Firma

Bella Center A/S
Center Boulevard 5
2300 København S, Danmark

  32472613

http://www.bellacenter.dk

Modtag nyheder fra Bella Center A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire