24/08-09
-
Pressemeddelelse
Invitation til prisuddeling af Nordic Selected Award
Nordens første designmesse CODE09 i Bella Center inviterer pressen til prisuddeling af NORDIC SELECTED AWARD fredag den 28. august 2009 kl. 13.00 i HAL H.
NORDIC SELECTED er en helt unik design-konkurrence, der viser det bedste inden for nordisk design fra det sidste årti.
De forskellige produktdesigns, som er nomineret til NORDIC SELECTED AWARD, er udvalgt af to kuratorer i hvert af de nordiske lande indenfor kategorierne: grafisk-, interaktiv-, arkitektonisk- og produktdesign.
De deltagende lande er: Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark.
De to kuratorer har udvalgt 25 - 30 produktdesigns fra hvert af de enkelte lande. De udvalgte produktdesigns knytter sig til det nordiske image og har haft stor indflydelse indenfor designverdenen. Udstillingen viser således en kvalitativ variation og giver dermed beskueren en berigelse af sanserne.
De udvalgte produktdesigns kan på nuværende tidspunkt ikke offentliggøres, men følgende er et udsnit af de firmaer, som er nomineret:
Normann Copenhagen (DK), SUP Design (DK), B&O (DK), Royal Copenhagen (DK), Fritz Hansen (DK), Blå Station (SE), Brio (SE), Kosta Boda (SE), Dahlström Design (SE), Norway Says (NO), Mari-mekko (FIN)
Hele udstillingen bliver bedømt af Professor Dr. Florian Hufnagl, ge-neraldirektør Die Neue Sammlung - The International Design Museum Munich. Overkuratoren vælger en vinder på tværs af kategorierne, og vinderen modtager NORDIC SELECTED AWARD - et beløb på 50.000 kr.
De forskellige produktdesigns kan opleves på CODE09 - Nordens første designmesse og mødested for de ultimative trends inden for design, møbler, interiør, belysning, tekstil og teknologi i Bella Center fra den 27. - 30. august 2009.
Læs mere om www.code09.dk
Relevant information
http://www.bellacenter.dk