Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/02-10   -   Pressemeddelelse

Fart på relanceringen af modemessen i Bella Center

Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) kom mere end godt i gang med første etape af relanceringen under modeugen. Med 1.694 brands og 27.650 besøgende blev det en god modemesse i Bella Center. Også Gallery i Forum Copenhagen kunne mærke optimismen boble med fremgang i besøgstallet fra især de udenlandske besøgende

Godt begyndt er halv fuldendt. En gammel sandhed, der passer perfekt på første etape af relanceringen af CIFF i Bella Center.

"Vores mål er, at messen skal være en totaloplevelse for udstillere og indkø-bere. Og vi er kommet rigtig godt i gang med projektet," siger Bolette Hval-søe Olesen, ansvarlig for CIFF i Bella Center.

Relanceringen bød bl.a. på to trendshows dagligt på CIFF og CIFFKIDS, flere events, særudstillinger og ny catering med alt fra Sticks 'n' Sushi, Kon-tra Kaffe og COFOCO til Bagel & Co.

"Og vi stopper bestemt ikke her. Vi fortsætter med at konceptudvikle CIFF og glæder os allerede til messen i august", siger Bolette Hvalsøe Olesen.

Arbejdet med at relancere modemessen var denne gang meget synlig på børnemessen CIFFKIDS. Her trak trendshowet 'Life Inside a Snowflake' med musik, dans og skøjteløb fulde huse og begejstret bifald to gange dagligt.

På Gallery i Forum var der også en helt ny energi at spore.

"Stemningen er simpelthen vendt. Det har boblet af optimisme hele ugen," fortæller Christian Gregersen, stifter af Gallery.

Gallery havde 12.400 besøgende - en lille fremgang på et par procent i for-hold til februar sidste år. CIFF og CIFFKIDS havde 27.650 besøgende - 7 procent færre end februar 2009.

Relevant information

http://www.bellacenter.dk


Pressekontakt


Firma

Bella Center A/S
Center Boulevard 5
2300 København S, Danmark

  32472613

http://www.bellacenter.dk

Modtag nyheder fra Bella Center A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.