Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/03-10   -   Pressemeddelelse

Dansk Superbil har premiere på Biler i Bella

For bildesignfirmaet Hermann & Brandt var det ambitionen at designe en dansk superbil til Zenvo Automotives, der kunne få verden til at måbe. Og det er lykkedes. I morgen parkerer Zenvo ST1 på årets store biludstilling i Bella Center.
Med en pris i Danmark på cirka 16 millioner kroner bliver Zenvo ST1 nok ikke en bil, der holder mange af på p-pladsen. Men det er heller ikke meningen. Det er en bil, der skal produceres i et meget begrænset antal til meget kræsne og velhavende kunder. Mere præcist 15 stykker.

Bilmagasinet Top Gear kalder Zenvoen for "Super-Turbo-Tastic". Den prototype, publikum kan opleve de kommende fire dage i Bella Center, er netop kommet hjem fra Dubai, hvor den vakte stor jubel. Det er en succes, der varmer hos det danske bildesignfirma Hermann & Brandt.

"Vi ville designe en superbil, der ikke lignede nogen anden superbil. Og det er lykkedes. Designet skulle være aggressivt med klare elementer fra racer-bilerne - et design, der kunne udtrykke bilens ekstreme kræfter," fortæller Jesper Hermann.

Det er ikke kræfter, Zenvoen mangler med en turboladet 7,0 liters V8 motor. Det giver 1104 hk og en acceleration fra 0-100 km/t på 3,0 sekunder. Topfarten er elektronisk begrænset til 375 km/t.

Bilen er ikke blot designet, men også bygget i Danmark af Zenvo Automotive. Fronten er bygget op omkring den sekskantede frontgrill, som er Zenvos varemærke. Grillen er flankeret af store luftindtag, der er vinklet bagud for at minimere luftmodstanden.

På Biler i Bella vil Jesper Hermann og Christian Brandt dagligt fortælle om Zenvoen og de andre biler, de har designet - blandt andet et nyt surfer-koncept til nyklassikeren Mini.

Kontakt: Udstillingschef Søren Lindquist på 3247 2124
eller pressechef Lars Lemche på 2614 0114

Relevant information

http://www.bellacenter.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Bella Center A/S
Center Boulevard 5
2300 København S, Danmark

  32472613

http://www.bellacenter.dk

Modtag nyheder fra Bella Center A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire