05/05-10
-
Pressemeddelelse
Modekræfterne i København forenet for første gang
Modebegivenhed af hidtil usete dimensioner - verdens længste catwalk i København til august
Den danske modeindustri står sammen og lancerer en kæmpe markedsføringskampagne for at promovere skandinavisk mode internationalt på verdens længste catwalk den 14. august.
De fire konkurrerende modemesser i København slår sig sammen med Copenhagen Fashion Week og brancheforeningen Dansk Fashion & Textile for at intensivere markedsføringen af modeugen internationalt med støtte fra Markedsføringsfonden.
Copenhagen Fashion Week i august 2010 vil blive en begivenhed af hidtil usete dimensioner, da Strøget mellem Rådhuspladsen og Kongens Nytorv med sine 1,3 km vil blive omdannet til verdens længste udendørs catwalk.
Mere end 200 modeller og berømtheder vil deltage i begivenheden, som vil blive besøgt af højt profilerede internationale journalister og nøgleindkøbere samt tilskuere fra København og udlandet. Verdens længste catwalk er blevet planlagt i et unikt samarbejde mellem Dansk Fashion and Textile, modemesserne Gallery, CIFF, CPH Vision og Terminal-2, Copenhagen Fashion Week ApS, Wonderful Copenhagen og Københavns City Center.
Verdens længste catwalk er blot et af de mange initiativer til at gøre dansk mode mere synlig i udlandet, sikre mere omfattende national og international dækning og tiltrække flere modefolk til modemesserne og til Copenhagen Fashion Week.
Sammen med catwalk'en er der planlagt en massiv PR- og markedsføringskampagne til de to kommende modeuger, hvor der vil blive gjort en stor indsats for at promovere København på vigtige markeder som Skandinavien, Benelux, Storbritannien og Tyskland, og der vil blive inviteret internationale journalister og indkøbere via MyFashionWeek, modefolkenes webside.
Det unikke samarbejde mellem Københavns messer, Dansk Fashion & Textile og Copenhagen Fashion Week er det mest omfattende af sin art til dato, og målet er at styrke Københavns position som en international modeby og fremme skandinavisk mode ved at placere København på toppen af modeagendaen som et af de vigtigste modecentre i Europa.
Yderligere information om verdens længste catwalk følger.
For presseforespørgsler kontakt venligst:
CIFF/CIFFKIDS: Sugasini Sooriyakumaran, 3247 2613
Gallery: Christian Gregersen, 4033 0930
CPH Vision/T2: Fernanda Palmeiro, 3964 8586
Copenhagen Fashion Week: Anne Christine Persson, 3318 6566
Dansk Fashion & Textile: Kasper Eis, 22 22 04 00
Relevant information
http://www.bellacenter.dk