Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/08-10   -   Pressemeddelelse

Bella Center får ny ung køkkenchef

Med ansvaret for at bespise 15.000 mennesker med især økologisk mad 13 dage i træk under klimatopmødet COP15 viste Brian Månsson, at han mestrer selv de største opgaver. Nu er den 28-årige kok udnævnt til køkkenchef i Bella Center

Lige siden Brian Månsson blev udlært kok fra Hotel Nyborg Strand i år 2000, har han forfulgt drømmen om på at lave den bedst mulige mad til flest mulig mennesker.

At Bella Centers 28-årige nyudnævnte køkkenchef mestrer det, viste han og kollegerne for alvor under klimatopmødet COP15 i december sidste år.

Her blev der serveret 107.889 måltider mad, smurt 20.057 sandwich og 8.127 håndmadder. At holde et køkken kørende og et politisk topmøde mæt 24 timer i døgnet i 13 dage var en udfordring, der blev løst på fornemste vis.

Fynske Brian Månsson trives med de store udfordringer. Efter læretiden, et år på søen og et år på mindre restauranter fik han job i det store køkken på Odense Congress Center. Og det med stor succes. Herfra kom Brian Månsson til Bella Center i oktober 2007.

Selv om der ikke venter et nyt COP15 lige om hjørnet, er det ikke store opgaver, der mangler. I næste uge vil titusinder af modeuge-gæster besøge Bella Center i forbindelsen med CIFF, Copenhagen Fashion Fair.

Til september skal deres serveres festmad for 8.000 gæster fra Novo Nordisk. Og til oktober skal der serveres morgen, middag og aften i en hel uge til 4.500 deltagere i den store internationale IT kongres VMworld Europe 2010.

Brian Månsson får ud over ansvaret for Bella Centers restauranter også ansvaret for Forum. Bella Center Service, der står for koncernens restauranter og catering, omsætter for cirka 70 millioner kroner årligt.

Relevant information

http://www.bellacenter.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Bella Center A/S
Center Boulevard 5
2300 København S, Danmark

  32472613

http://www.bellacenter.dk

Modtag nyheder fra Bella Center A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire