Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/04-12   -   Pressemeddelelse

Fra Bellevue Tours til Bellevue A/S

Den nordjyske oplevelsesvirksomhed, der siden opstarten i 2003 har kaldt sig Bellevue Tours, sløjfer Tours og hedder nu Bellevue A/S. Årsagen til den lille navneændring skal findes i virksomhedens store succes!

"Navneskiftet sker udelukkende på baggrund af den succes og rivende udvikling, vi har oplevet, siden vi for snart 10 år siden solgte de første oplevelser i form af hotelophold", siger Henning W. Bruun, grundlægger og idémand bag Bellevue A/S. En virksomhed, der for alvor har formået at fyre op under danskernes lyst til unikke oplevelser, og som med mere end 250.000 solgte oplevelser i 2011 uden tøven kan kalde sig for en af Danmarks største leverandører af oplevelsesgaver til både private og erhverv.

"I dag er vi langt mere end et rejsebureau", fortsætter Henning W. Bruun. "Vores udbud af oplevelser er så bredt og varieret, at det er helt naturligt at sløjfe Tours, eftersom det kun dækker over vores hotelophold i det meste af Europa, som blot er et lille udsnit af vores efterhånden store og alsidige sortiment af oplevelser". Det er netop den store succes indenfor oplevelser som bl.a. en tur i Ferrari, wellness til ham og hende, helikoptertur, café-og restaurantbesøg, champagnebrunch og biografture, der er årsag til, at der nu slås en streg over Tours.

Navneskiftet har ingen betydning for hverken mængde eller kvalitet af oplevelser, forsikrer Henning W. Bruun, der glad, tilfreds og uden kvaler ændrer navnet på sit livsværk en smule, og samtidig giver sine 50 medarbejdere et stort skulderklap for at være med til at gøre Bellevue A/S til den succes, som virksomheden er i dag, og som uden tvivl er årsag til, at konkurrenterne skal stå tidligt op for at følge med denne nordjyske sprinter.

Relevant information

http://www.bellevuebox.dk


Pressekontakt


Firma

Bellevue A/S
Ved Stranden 9B
9000 Aalborg, Danmark

  30214607
  30214607

http://www.bellevuebox.dk

Modtag nyheder fra Bellevue A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire