03/06-11
-
Pressemeddelelse
Nyt billetsystem sætter skub i billetsalget i teaterverden . . .
Flere teatre og spillesteder i København og rundt om i landet har ondt i billetsalget. Men det er ikke tilfældet hos Gundsø Teater & Musik. Foreningen sælger 5.000 billetter årligt, og med et nyt billetsystem har man øget salget med hele 10 procent.
Gundsø Teater & Musik (GMT) havde behov for et mere fleksibelt billetsystem, der gjorde salgs- og bestillingsprocessen lettere for foreningens medlemmer. Valget af leverandør faldt på BilletExpressen, og nu kan GMT yde service i topklasse og samtidig have det fulde overblik over det samlede billetsalg.
"Det nye billetsystem sikrer vores publikum flere helt unikke fordele. Vores nye online billetkontor har åbent 24 timer i døgnet, og publikum kan selv printe billetterne. Fordi alle forestillinger og tilbud er tilgængelige online, har alle samme muligheder for at få fat i de gode og mest eftertragtede billetter, og så er vi meget glade for, at publikum nu kun betaler for billetten - der kommer ikke en masse bestillings- og administrationsgebyrer oven i," siger formand Leif Druedahl, GTM.
Gundsø Teater & Musik (GTM), der nu har taget hul for sin 37. sæson, har fra lanceringen den 7. maj skiftet det tidligere billetsystem ud med BilletExpressen. Hermed bliver det nu muligt for GTMs cirka 700 forskellige billetkøbere selv at kunne købe og betale deres billetter via internettet. De kan se ledige pladser og selv vælge sæde, og samtidig sparer online billetkøbere et forsendelsesgebyr på 25,- kr.
Salget slår rekord
Blot en uge efter lanceringen af GTMs samlede forestillingsprogram for 2011/2012 er halvdelen af samtlige billetter solgt. Halvdelen af disse er solgt online.
"Vi er meget tilfredse med vores nye billetsystem. BilletExpressen arbejder meget professionelt med billetsalg, og vi er imponerede over deres høje serviceniveau og tekniske kunnen. Og så er det jo bare en skøn bonus, at salget - sammenlignet med samme periode sidste år - er steget med 15 %," siger formand Leif Druedahl, GMT.
Majoriteten af foreningens medlemmer er imellem 50 og 80 år, og derfor var den helt klare fordel ved BilletExpressens system, at det er hurtigt at lære og nemt at bruge. Foreningens bestyrelse har en meget professionel tilgang til opgaven at drive en teaterforening. Bestyrelsesmedlemmerne har hvert deres ansvarsområde. En er ansvarlig for lys & lyd, en for billetsalget, en for mad osv. Aase på 80 år har været billetansvarlig i GTM i mere end 15 år.
"Kunderne er meget glade for det nye billetsystem. Især fordi det er meget nemt at bruge. Arbejdet i vores billetkontor har tidligere været meget krævende, så BilletExpressens system har også gjort arbejdet meget lettere for os," siger Aase, GMT.
GMT overvejede flere systemudbydere, men valgte BilletExpressen fordi systemet giver hele bestyrelsen mulighed for at kunne følge med i billetsalget hjemmefra.
Med BilletExpressens løsning kan GMT også designe deres egne billetter og dermed også få reklameindtægter herfra. Det er let og hurtigt at oprette ekstra forestillinger, og systemet kan også håndtere online medlems- og rabatordninger.
Kunder, der fortsat ønsker at bestille og købe billetter ved at udfylde og indsende en formular fra det trykte sæsonprogrammet, vil stadig kunne gøre det.
For yderligere information kontakt:
Formand Leif Druedahl, Gundsø Teater & Musik
Telefon: +45 24 28 93 21
E-mail: leif(at)druedahl.dk
Læs mere på www.teater-musik.dk og www.billetexpressen.dk
Relevant information
http://www.billetexpressen.dk