15/01-10
-
Pressemeddelelse
Billetlugen udvider med rejser
I samarbejde med rejsesøgemaskinen travelmarket.dk introducerer Billetlugen nu muligheden for at bestille rejser på billetlugen.dk
Det er undersøgelser blandt Billetlugens brugere, som har ført til at det i fremtiden også bliver muligt at søge efter rejser på billetlugen.dk. Det vil være rejsesøgemaskiner fra søgemaskinen travelmarket.dk der vil danne grundlag for søgning efter de billigste billetter i markedet samt et stort udvalg af temabaserede rejser.
Projekt og udviklingschef Einar Sævarsson fra Billetlugen.dk udtaler:
"Brugerundersøgelser har vist, at vores kunder har stor interesse i at finde rejser på Billetlugen.dk, især på vores fokusområder, kulturrejser, temarejser, sportrejser osv. Vores brugere har tillid til Billetlugen.dk og vil gerne udføre er større del af deres e-handel med vores hjælp. Vi er derfor glade for i samarbejde med Travelmarket fremover at kunne tilbyde vore brugere adgang til at søge i et bredt udvalg af rejser og transport. Med samarbejdet får vore brugere ydermere adgang til at søge de billigste flyrejser, hoteller m.v. Services som vil give Billetlugens brugere endnu mere værdi.
Brugerne på billetlugen.dk kan bestille flyrejser, pakkerejser og temarejser, og der vil blive udbudt specielle event pakkerejser til udlandet, som inkluderer både fodbold, teater og meget andet. Billetlugen formidler kunderne direkte til rejseselskaberne, hvor bestilling og betaling af rejsen sker.
Hos Travelmarket ser direktør Ole Stouby samarbejdet som en oplagt mulighed for rejsebranchens selskaber, der målrettet og billigt kan sælge sine rejser til en attraktiv målgruppe.
"Billetlugen.dk har rigtig mange besøg på sin webside, og deres brugere og kunder får nu mulighed for at finde de billigste flybilletter og et stort udvalg af temabaserede rejser. Vi kan via samarbejdet med Billetlugen herved tilbyde rejseselskaberne en interessant distributionskanal. På samme måde som vores rejsesøgemaskiner er integreret under andre websider " - siger adm. direktør i Travelmarket Ole Stouby.
Relevant information
http://www.billetlugen.dk