01/11-10
-
Pressemeddelelse
Optur i oktober
Her den 1. november, der er Billund Lufthavns 46 års fødselsdag, viser passagertallene, at lufthavnen i oktober måned havde 260.959 passagerer. Det er en fremgang på 35.985. passagerer, svarende til 16,0 % i forhold til oktober måned sidste år.
Dermed følger starten på 4. kvartal tendensen fra årets første tre kvartaler.
Udenrigstrafikken havde 154.293 passagerer hvilket er en fremgang på 17,8 %. I lighed med de tidligere måneder er det de mange nye ruter, der blev tilført fra Cimber Sterling, Ryanair og Norwegian tidligere på året, der er væsentlige årsager til fremgangen. Derudover fortsætter væksten til Amsterdam og Frankfurt med henholdsvis KLM og Lufthansa stadig. Samtidig glæder vi os over, at Lufthansa netop har meddelt, at selskabet fra den 27. marts 2011 indsætter en fjerde daglig afgang på ruten til Frankfurt, hvormed kapaciteten øges med 25 %.
Top 5 listen for udenrigsruterne ser således ud
1. Amsterdam
2. London
3. Frankfurt
4. Oslo
5. Malaga
I oktober måned var der også fremgang for chartertrafikken. I alt 90.301 passagerer rejste med charterfly, hvilket er en fremgang på 11,1 % .
Det er fortsat Spanien, Tyrkiet og Grækenland, der har det største antal chartergæster, og top 5 over charterdestinationerne ser således ud:
1. Antalya
2. Chania
3. Mallorca
4. Rhodos
5. Gran Canaria
Helt særligt var trafikken omkring efterårsferien i uge 42 præget af større aktivitet end samme uge sidste år. Trafikken i efterårsferien steg med 8,3 % i forhold til sidste år, og dermed blev efterårsferien 2010 den travleste i lufthavnens historie. Derfor er det absolut værd at glæde sig over, at sommerens ferierejselyst har holdt ved helt indtil efterårsferien.
Også indenrigstrafikken har fortsat væksten med en stigning på 32,0 % i forhold til sidste år. I alt har 14.818 passagerer benyttet sig af fly til København, hvilket svarer til 5,0 % af lufthavnens samlede trafik i oktober måned.
Cargo Center Billund ekspederer fortsat en stigende mængde gods. I forhold til oktober 2009 er der tale om en stigning på 33,9 % svarende til, at 5.696 tons gods er blevet ekspederet ud/ind af Billund.
Månedsrapport for oktober 2010 fra Billund LufthavnBillund, den 1. november 2010
Kjeld Zacho Jørgensen
Relevant information
http://www.bll.dk
Firma
Billund Lufthavn A/S
Postboks 10
7190 Billund,
Danmark
76 50 51 09
http://www.bll.dk