Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/12-10   -   Pressemeddelelse

Ny rekord i Billund Lufthavn i dag

Der sker noget i Billund Lufthavn hver dag. Alligevel er dagen i dag, den 15. decem-ber 2010, helt speciel: Ved 14-15 tiden i eftermiddag runder årets fragtmængder i lufthavnen for første gang de 60.000 tons!

Med den nye rekord er overliggeren igen flyttet i vejret siden 2007, hvor lufthav-nens tidligere årsrekord blev sat med 58.617 tons efter en stigning på 4,7 procent.

- I 2010 når vi dermed op på over de 60.000 tons, og det med en stigning gennem året på omkring 35 procent. Det er et stærkt glædeligt resultat, der skyldes en stor indsats gennem året hos ikke kun lufthavnen men blandt alle de mange operatører, der spiller sammen inden for luftfragten, siger Jan Ditlevsen, Billund Lufthavns fragtchef.

- Fremgangen viser, at der igen er fuld gang i udviklingen ikke mindst i det vestdan-ske område, der rummer størstedelen af de danske erhvervsvirksomheder. Det er vores kerneområde, og fortsætter denne positive vækst ind i 2011, kommer det på tale at udvide lufthavnens fragtområde.

- Det er klart importen af luftfragt ind til Danmark, der har drevet årets stærke vækst, men også eksporten er kommet godt med på det seneste. Og måske afspejler den stærke fremgang i vore fragtmængder også, at vore markeder i dag er rykket længere væk, så behovet for lufttransport er vokset, siger Jan Ditlevsen.

For yderligere kommentarer:
Jan Ditlevsen, telefon 76 50 51 76

Relevant information

http://www.bll.dk


Pressekontakt


Firma

Billund Lufthavn A/S
Postboks 10
7190 Billund, Danmark

  76 50 51 09

http://www.bll.dk

Modtag nyheder fra Billund Lufthavn A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater