Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/08-18   -   Pressemeddelelse

Totaløkonomi for stationcars



Toyota Auris Hybrid slår alt. Toyota Auris er Danmarks billigste stationcar at eje og bruge. Efter Bilprisers mening også den bedste. Toyota Auris er Danmarks billigste stationcar at eje og bruge. Efter Bilprisers mening også den bedste. Combi, Brake, Variant, Tourer, Avant eller bare stationcar. Kært barn har mange navne. Også når det gælder bilmærkernes stationcar-versioner.

Totaløkonomi for stationcars

Toyota Auris Hybrid slår alt.

Toyota Auris er Danmarks billigste stationcar at eje og bruge. Efter Bilprisers mening også den bedste.

Combi, Brake, Variant, Tourer, Avant eller bare stationcar. Kært barn har mange navne. Også når det gælder bilmærkernes stationcar-versioner.

Men i forhold til tidligere er den praktiske bilmodel med den forlængede taglinje og det forstørrede bagagerum blevet et mindre kært medlem af børnefamilien, fordi de forhøjede personbiler - SUV-bilerne - har taget mellemklassen med storm. SUV er i dag den bedst sælgende biltype i Danmark.

Det kan man juble eller græde over. Budget-folket med øjnene stift rettet mod kroner og øre vil nok gøre det sidste. Stationcar-konceptet har nemlig en række praktiske og økonomiske fordele i forhold til SUV-udgaverne: Mindre frontareal, luftmodstand, forbrug. Og større bagagerum pr. krone. Desuden giver det lavere tyngdepunkt bilerne bedre komfort og køreegenskaber, fordi affjedringen kan sættes blødere op, uden at bilen bliver en gyngehest.

Bilvurderingstjenesten Bilpriser.dk har analyseret totaløkonomien for 34 aktuelle stationcar-versioner fra kompakt- og mellemklassen. 18 med benzinmotor. 16 med dieselmaskine.

De mindste er ikke med
Vi kunne have medtaget stationcars fra miniklassen, men det giver ikke rigtig mening. Næsten alle små biler er så ekstremt pladsudnyttede, at de med nogen ret kan kaldes stationcars. Se f.eks. mikrobilen VW UP eller Hyundai i10 med mikroklassens største bagagerum. Taglinjen på begge modeller er næsten vandret og bagenden næsten lodret. Præcis som hos en stationcar.

De analyserede modeller fra den lille og den store mellemklasse koster fra 208.000 kr. til knap 400.000 kr. Ford Focus St.car er billigst med en anslået pris på 208.345 kr. (se note). VW Passat diesel St.car dyrest med en pris på 395.195 kr.

Men hverken Focus eller en anden af de i alt fem modeller, der koster under 220.000 kr. , vinder på totaløkonomi. Det gør derimod den højteknologiske Toyota Auris Hybrid stationcar med en startpris på 222.970 kr. inklusiv automatgear. Modellen koster 2,23 kr. for hver kørt kilometer alt indregnet undtagen forsikring. Fem øre mindre end analysens sparegris nummer to Opel Astra til 2,28 kr. pr. kilometer.

Hybrid er sagen
Æren for Auris flotte totaløkonomi ligger primært i bilens fremragende brændstoføkonomi. 28,6 km/l siger producenten . Det er ca. fem kilometer mere end nogen anden benzinstationcar fra mellemklassen.

Med i billedet hører dog, at vinderen af dieselsegmentet, Peugeot 308 St.c. går endnu længere på literen, nemlig 31,3 km/l. Og diesel er billigere end benzin.
Men dieselbiler er hårdere beskattet end benzinbiler. Over analyseperioden på fire år koster Peugeot 308 BlueHDI 4.800 kr. i ejerafgift. Det tilsvarende beløb for Auris Hybrid er 2.640 kr.

Tungvejende i Auris favør er Toyotas notorisk lave værditab. Over de fire år taber den japanske hybridbil 103.555 kr.. Peugeot 308 diesel stationcar mister 110.132 kr.i værdi over de fire år. Dermed er Auris-sejren ihus.

Onde tunger påstår, at hybridbilerne bruger meget mere benzin end opgivet. I samarbejde med Shell har vi forbrugstestet en række hybrid- og dieselbiler over en nøjagtigt udmålt rute på 170,61 kilometer med ca. en tredjedel landevej, en tredjedel by og en tredjedel motorvej. Vor erfaring er, at man på denne rute med den rette køreteknik lettere opnår de lovede forbrugstal i en hybridbil end i en dieselbil.

Bilprisers chefanalytiker Niels Grøftehauge er en varm tilhænger af hybridbiler, som søsterfirmaet Autocom har haft tre styks af på leasingbasis.

"Vi kørte i alt 450.000 km. i bilerne uden en eneste reparation eller udskiftning af sliddele. I virkelighedens verden er hybridbilerne endnu mere overlegne på totaløkonomi, end analysen viser. De to drivsystemer aflaster hinanden, der er ingen kobling og næsten ingen slidtage på bremserne," siger Niels Grøftehauge.

Mazda bedst af de store
Kigger vi nærmere på den store mellemklasse kommer dieselversionen af Mazda 6 ud som bedste bud med en totaløkonomisk udgift på 2,88 kr. pr. kilometer. Også benzinudgaven af Mazda 6 St.c. koster under tre kroner pr. kilometer alt indregnet.

Alle andre stationcars fra den store mellemklasse koster over tre kr. pr. kilometer. Renault Talisman benzin er dyrest med en kilometerpris på 3,95 kr. Modellen rammes af et højt værditab og en middelmådig brændstoføkonomi. Det tilrådes at købe dieseludgaven.

Her ses prisen for at køre en kilometer i hver af de 34 biler alt indregnet undtagen den personafhængige udgift til forsikring. På Bilprisers hjemmeside kan du se hele analysen inklusiv alle mellemregninger.

Benzin stationcars lille mellemklasse pris pr. km:
Toyota Auris 1.8 Hybrid H1 Aut. 136 hk købspris 222.970 kr.: 2.23 kr.
Opel Astra 1.0 Turbo Ecotec Enjoy 105 hk pris 218. 980 kr.: 2.28 kr.
Ford Focus 1.0 EcoBoost Trend Edition 100 hk købspris 208.345 kr.: 2,33 kr.
Hyundai i30 1.0 T-GDI Go 120 hk købspris: 214.995 kr.:2.39 kr.
Seat Leon 1.0 TSI Ecomotive Style 115 hk købspris 219.620kr.: 2,41 kr.
Skoda Octavia 1.0 TSI Ambition 115 hk købspris 241.980 kr.:2.58 kr.
Kia Ceed 1.0 Style Plus Clim 120 hk købspris 233.979 kr: 2.71 kr.
VW Golf 1.5 TSI BMT Evo Comfortline 130 hk købspris 274.595 kr.: 2.74 kr.
Renault Megane 1.2 TCe Zen 100 hk købspris 227.880 kr.: 2.74 kr.
Skoda Octavia 1.5 TSI ACT Ambition 150 hk købspris 259.980 kr.: 2.75 kr.
Peugeot 308 1.2 e-THP Selection SKY 130 hk købspris 254.990 kr.: 2.86 kr.

Benzin stationcars stor mellemklasse pris pr. km:
Mazda 6 2.0 Core 145 hk købspris 263.813 kr.: 2.95 kr.
VW Passat 1.5 TSI ACT Trendline 150 hk købspris 320.763 kr.: 3.07 kr.
Ford Mondeo 1.5 EcoBoost Titanium 165 hk købspris 312.965 kr.: 3.23 kr.
Skoda SuperB 1.4 TSI ACT Active 150 hk købspris 316.980 kr.: 3.24 kr.
Opel Insignia ST 1.5 Ecotec Turbo Enjoy 140 hk købspris 303.980 kr.: 3.32 kr.
Toyota Avensis 1.6 Valvematic T1 132 hk købspris 276.970 kr.: 3.37 kr.
Renault TALISMAN 1.5 TCE 150 Zen EDC Aut. 150 hk købspris 370.880 kr.: 3.95 kr.

Diesel stationcars lille mellemklasse pris pr. km:
Peugeot 308 1.6 BlueHDI Selection SKY 120 hk købspris 239.990 kr.: 2.29 kr.
Hyundai i30 1.6 CRDI Go 110 hk købspris 224.995 kr.: 2.33 kr.
Opel Astra 1.6 CDTI Enjoy 95 hk købspris 233.980 kr.: 2.34 kr.
Kia Ceed 1.6 CRDI Style Plus Clim 136 hk købspris 233.979 kr.: 2.53 kr.
Ford Focus 1.5 EcoBlue Titanium 120 hk købspris 249.390 kr.: 2.54 kr.
Seat Leon 1.6 TDI Style 110 hk købspris 236.890 kr.: 2.56 kr.
Renault Megane 1.5 dCi 110 Zen 110 hk købspris 242.880 kr.: 2.57 kr.
VW Golf 1.6 TDI BMT Comfortline 115 hk købspris 283.494 kr.: 2.68 kr.
Skoda Octavia 1.6 TDI Ambition 115hk købspris 260.980 kr.: 2.69 kr.

Diesel stationcars stor mellemklasse:
Mazda 6 2.2 Core 150 hk købspris 277.017 kr.: 2.88 kr.
Renault TALISMAN 1.5 dCi 110 Zen 110 hk købspris 306.880 kr.: 3.12 kr.
Ford Mondeo 2.0 TDCi Titanium 150hk købspris 327.430 kr.: 3.13 kr.
Skoda Superb 1.6 TDI Active 120 hk købspris 322.980 kr.: 3.24 kr.
Opel Insignia Sports Tourer 1.6 Ecotec Enjoy 110 hk købspris 328.980 kr.: 3.38 kr.
Kia Optima 1.7 CRDI Vision 141hk købspris 313.979 kr.: 3.40 kr.
VW Passat 2.0 TDI SCR Comfortline 150 hk købspris 395.195 kr.: 3.67 kr.

Fakta : Ejergifterne er baseret på satser gældende fra 1.7 2018- 4 års ejertid med i alt 80.000 kørte kilometer. Leveringsomkostninger indregnet i nypris og afskrivning. Forsikring ikke medregnet.

Note. Prisen for Ford Focus er anslået med et tillæg på 10.000 kr. i forhold til hatchback-udgaven.

Download hele analysen her!



Relevant information

Analysen Stationcar 2018
http://press.autorola.com/Analyser/2018/Stationcar_analyse_juli_2018.pdf

video test kørsel af vinderbilen
https://www.youtube.com/watch?v=rfQMxlKTpvU

link til bilpriser.dk analyse
http://www.bilpriser.dk/analyse.do?analysisid=348


Pressekontakt

Thomas Groth
Direktør
  70201661
  22215151

Firma

Bilpriser.dk A/S
Tolderlundsvej 3E, 2.
5000 Odense C, Danmark

  +45 63 14 70 60

http://www.bilpriser.dk/

Modtag nyheder fra Bilpriser.dk A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater