Se hvilke biler, som bedst kan betale sig for pendlerne.
Hyundai i10 har så god en totaløkonomi, at 20.000 årlige firmakilometer giver et overskud på 41.400 kr.Hyundai i10 har så god en totaløkonomi, at 20.000 årlige firmakilometer giver et overskud på 41.400 kr.
Sidst jeg interviewede en kørelærer, undrede jeg mig over, at han selv lagde privatbil til kørslen med eleverne.
Forklaringen var den simple, at det bedst kunne betale sig for ham. Og for mange andre. Hvis bilen vel og mærke præsterer en så god totaløkonomi, at kørslen alt indregnet koster mindre pr. kilometer, end de 3,52 kr., skattevæsenet godkender som maksimal skattefri betaling for firmakørsel i egen bil (2020 sats).
Download hele analysen her!
Maksimal skattefri udbetaling for kørsel i egen bil falder til 1,96 øre pr. kilometer over 20.000 firma-kilometer. Og det kan sjældent betale sig at drøne løs til denne lave takst. Men op til de 20.000 km kan det være en rigtig god forretning.
Hvis man f.eks. nøjes med mikrobilen Hyundai i10, og kører 20.000 kilometer om året i firmaets tjeneste, er den maksimale skattefri betaling fra arbejdsgiver på 70.400 kr. hele 41.800 kr. større end bilejerens egen udgift til kørslen.
Det viser en analyse foretaget af vurderings-portalen Bilpriser.dk. Det skal dog erindres, at dokumentation for, at kørselsforbruget rent faktisk er firmakilometer, påhviler bilejeren og firmaet, der udbetaler pengene.
Med i billedet hører også, at Bilprisers beregninger ikke omfatter den individuelle udgift til forsikring. Min egen Hyundai i10 koster ca. 4.000 kr. årligt, så det forrykker kun regnestykket marginalt. Eventuelle reparationer er heller ikke medregnet, så det er en god ide at have en bil med lang garanti.
Større biler
Selv for lidt større biler kan der være god fortjeneste forbundet med at køre firmakilometer i egen bil. Vælger man en Hyundai i30 i stedet for en i10, skrumper fortjenesten ved de 20.000 årlige firmakilometer til lidt under det halve – ca. 20.000 kr. Kan man klare sig med en stor mini som Hyundai i20 ligger fortjeneste midt i mellem, ca. 31.000 dejlige skattefri kroner. Dog stadig fraregnet udgiften til forsikring og eventuelle reparationer.
Men de færreste kører 20.000 kilometer om året for firmaet i egen bil. Det er derfor relevant at anskue sagen fra en anden vinkel gennem spørgsmålet: Hvor langt skal jeg køre for firmaet, før jeg har resten af de 20.000 indregnede kilometer gratis?
Starter vi igen fra bunden, viser udregningerne, at økonomi-vinderen Hyundai i10 allerede ved 8.110 firmakilometer har skovlet penge nok ind til at betale de 20.000 kilometer. Der er med andre ord 11.890 gratis private kilometer at hente. Måske 8.000 – 9.000 gratis kilometer, når forsikringsudgiften indregnes.
I den anden ende begynder det at se lidt tungere ud. Hvis vi holder os til Hyundai-eksemplerne konstaterer vi, at i30 fra den lille mellemklasse lige akkurat klarer en kilometerpris, der er en krone billigere end den maksimale skattefri udbetaling fra arbejdsgiveren. Pr. år bliver det til et plus på 20.200 kr., men så skal man igen huske forsikring, eventuelle reparationer og andre uventede udgifter.
Husk dokumentation
Der er ikke meget at give af her. Skats tariffer synes at have små mellemklassebiler som udgangspunkt, og det synes jeg faktisk er helt fair. De er rimeligt store og rimeligt komfortable. Det kan næppe være skattevæsenets opgave at betale for luksus og fine fornemmelser.
En helt anden ting, som Bilpriser.dk heller ikke har mulighed for at regne ind, er hvor langt bilisten i virkeligheden kører pr. kilometer. Selv om WLTP-normen er skrappere end de gamle forbrugs-normer, kniber det alligevel for de fleste – i hvert tilfælde for denne artikels forfatter – at leve op til normerne. Min egen i10 kører i gennemsnit tre - fire kilometer kortere på literen, end den er opgivet til.
Med andre ord kræver det foruden en bil med god totaløkonomi - en forstående og pertentlig arbejdsgiver, en let fod på speederen og en god forsikringshistorik at tjene penge af betydning på skattefri firmakørsel i egen bil.
I analysen fra Bilpriser.dk kan du se nøgletallene for 18 udvalgte pendlerbiler fra mikro-, mini- og kompaktsegmentet. Kilometerprisen alt indregnet undtagen de nævnte individuelle udgifter fremgår af næstsidste kolonne. Tallene er beregnet på fire års bruger- og ejertid.
Download hele analysen her!
Så meget tjener bilisten:
Kolonne 1. Så meget tjener bilisten ved at køre 20.000 km årligt for firmaet.
Kolonne 2: Forskellen pr. km for skattefri udbetaling og bilistens total-udgift.
Kolonne 3: Antal firma-kilometer bilisten skal køre årligt, før resten af de 20.000 km er gratis.
Kolonne 1 - Kolonne 2 - Kolonne 3
Hyundai i10: 41.800 kr.¬ - 2,09 kr. - 8.110 km
Kia Picanto: 40.200 kr. - 2,01 kr. - 8.571 km
Toyota Aygo: 39.400 kr. - 1,97 kr. - 8.808 km
VW Up: 37.400 kr. - 1,87 kr. - 9.353 km
Citroen C3 diesel: 36.600 kr. - 1,83 kr. - 9.631 km
Suzuki Celerio: 36.400 kr. - 1,82 kr. - 9.633 km
Citroen C3 benzin: 34.800 kr. - 1,74 kr. - 10.118 km
Hyundai i 20: 31.400 kr. - 1,57 kr. - 11.064 km
Seat Ibiza benzin: 30.800 kr. - 1,54 kr. - 11.233 km
Skoda Fabia benzin: 30.800 kr. - 1,54 kr. - 11.266 km
Seat Ibiza diesel: 27.600 kr. - 1,38 kr. - 12.148 km
Toyota Yaris Hybrid: 27.300 kr. -1,36 kr. - 12.297 km
Ford Fiesta: 27.000 kr. - 1,35 kr. - 12.345 km
VW Polo: 26.600 kr. - 1,33 kr. - 12.429 km
Peugeot 308 benzin:25.200 kr. - 1,26 kr. - 12.865 km
Peugeot 308 diesel: 24.800 kr. - 1,24 kr - 12.945 km
Renault Megane: 20.800 kr. - 1,04 kr. - 14.094 km
Hyundai i30: 20.200 kr. - 1,01 kr. - 14.242 km
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.