Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/09-13   -   Pressemeddelelse

Sund doping med acai, acerola - og rødbedesaft

Nyere undersøgelser viser, at rødbedesaft har en effekt, der svarer til epos - men uden de skadelige bivirkninger. Andre superfoods som acai og acerola kan også øge dine kræfter og udholdenhed og styrke dit immunforsvar.

Superfood er betegnelsen for fødevarer med et højt indhold af næringsstoffer, som har en sundhedsfremmende effekt ved blot et lille indtag. Diætist Lene Jensen har på egen krop testet effekten af hhv. rødbedesaft, acai og acerola."Som diætist og personlig træner har jeg en aktiv arbejdsdag og træner desuden flittigt selv. For mig er det af stor betydning, at min kost holder mig vital og sund, og jeg var derfor nysgerrig efter at se, om min i forvejen sunde livsstil kunne forbedres ved at indtage superfood," fortæller diætist og personlig træner fra Fitness.dk Lene Jensen.

Rødbedesaft - det sunde epo
Et stigende antal undersøgelser peger på, at rødbedesaft kan matche epo, når det handler om præstationsforbedring - og det gælder, uanset om du er motionist eller eliteatlet. Det skyldes rødbede-nitratets evne til at transportere ekstra megen ilt ind i de arbejdende muskler, hvilket giver en bedre udnyttelse af ilten og dermed større udholdenhed og intensitet. Lene Jensen testede effekten:
"Jeg indtog 250 ml koldpresset rødbedesaft fra Unplugged Juice dagligt i 6 dage. Effekten kom allerede efter fire dage, hvor jeg i min styrketræning oplevede et mindre behov for pauser. Efter seks dage var følelsen af udholdenhed på mine løbeture ligeledes forbedret - jeg løb ikke stærkere, men havde en ny følelse af at kunne løbe længere," forklarer Lene Jensen, som også har haft god effekt af at drikke 500 ml rødbedesaft 90 minutter før træning.

Mere energi med acai og acerola
Og hvis du ikke er så begejstret for rødbedesmagen, kan du camouflere den med koldpresset æblejuice - så får du samtidig lidt ekstra energi til din træning.
Lene Jensen har også undersøgt effekten af acai og acerola. I en periode indtog hun dagligt 100 g Acai-pur è og 5 g økologisk, frysetørret Acai-pulver og supplerede med økologisk Acai-frugtblend, når hun følte behov for noget sødt eller for mere energi. Efter få uger var resultatet mærkbart både fysisk og mentalt:
"Jeg fik mere energi og opnåede bedre træningsresultater. Min hud blev blødere og helede hurtigere - og min søvn og mit generelle velbefindende blev også bedre. I en efterfølgende periode testede jeg acerola på tilsvarende vis. Her var resultatet mindre mærkbart, men det skyldes sandsynligvis, at min krop allerede var godt boostet med acai," vurderer Lene Jensen.

Styrker immunforsvaret
Derudover ser acerola ud til at styrke immunforsvaret:
"Min søn på 2½ år spiser både acerola-pure og -frugtblend, og han har ikke været ramt af virus eller bakterieinfektioner det seneste år, til trods for at der har været adskillige tilfælde i børnehaven," lyder det fra Lene Jensen, som tilskriver effekten acerolas høje indhold af C-vitamin, der som bekendt har betydning for et stærkt immunforsvar.
Acerola er den rigeste, kendte kilde til naturligt C-vitamin og indeholder 30-80 gange mere C-vitamin end fx citron og appelsin. Indtil videre er øvrige cirka 150 værdifulde ingredienser blevet identificeret i acerola.
Acai går for at være er verdens sundeste bær. En høj koncentration af antioxidanter giver en anti-aging-effekt, og acai indeholder desuden vigtige vitaminer, mineraler og essentielle fedstoffer samt store mængder aminosyre, hvilket også gør produktet særdeles velegnet til vægttab, småtspisende, veganere mv.

Relevant information

http://www.acaishop.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Bloch & Schou ApS
Sct. Mathias Gade 66
8800 Viborg, Danmark

  +45 86 60 21 22
  +45 29 92 77 00

http://www.acaishop.dk

Modtag nyheder fra Bloch & Schou ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater