17/12-10
-
Pressemeddelelse
Blue Capital A/S - Nyt dansk K/S udbyderselskab med erfaren ejerkreds
De to tidligere direktører i Sjælsø, Finn Birkjær Nielsen og Morten Lykke har stiftet udbyderselskabet Blue Capital A/S sammen med ejer af Accurati Rådgivning. Martin Kibsgaard Jensen. Første projekt, K/S Jysk Detail, Skjern-Tarm er netop kommet i offentligt udbud.
Blue Capital A/S er stiftet med det formål at dække efterspørgslen i markedet på K/S projekter og investeringsprojekter generelt efter at mange af de tidligere store udbydere er gået konkurs eller har ændret strategi.
Bestyrelsesformand Finn Birkjær Nielsen udtaler således "at hele grundtanken og filosofien bag Blue Capital A/S er at skabe merværdi for såvel kunder og udbyder", en tanke der til tider haltede i markedet, da udbuddet af K/S projekter var på sit højeste i årene 2004-2007. Blue Capital vil bestræbe sig på at der er fokus på, og åbenhed om, de risici som en investor løber ved at foretage en investering, ligesom der vil være ambitionen at investorerne i videst mulig omfang bliver indbyrdes uafhængige i disse selskaber.
"Der har været mange eksempler på, at én kommanditits uheld mefører store problemer for de øvrige deltagere i en i øvrigt god investering - det ønsker vi på forskellig måde at begrænse mest muligt eller helt fjerne" siger selskabets direktør Martin Kibsgaard Jensen.
Blue Capital udbyder i disse dage sit første projekt hvor denne målsætning er blevet imødekommet. K/S Jysk Detail, Skjern-Tarm har en finansiering og en struktur, som reducerer investorernes indbyrdes afhængighed til et minimum - og så er det en attraktiv investring.
Bag selskabet står en erfaren ejerkreds bestående af Finn Birkjær Nielsen, Morten Lykke og Martin Kibsgaard Jensen. Finn Birkjær Nielsen og Morten Lykke var delejere af selskabet IBI- Ikast Byggeindustri A/S som i 2006 blev solgt til Sjælsø Gruppen A/S og Martin Kibsgaard Jensen, ejer ar Accurati Rådgivning ApS har været beskæftiget med fast ejendom og investeringsprodukter gennem en årrække.
Selskabets direktør, Martin Kibsgaard Jensen, udtaler endvidere "at målsætningen er at blive Danmarks førende udbyder målt på kvalitet, professionel rådgivning og tilfredse kunder". Således er vækst i selskabets størrelse ikke en målsætning i sig selv, men nok nærmere en naturlig konsekvens af at velgjort arbejde og service betaler sig i længden.
Selskabets investeringer vil være koncentreret som ejendomme og solcelleanlæg, men også andre aktiver kan komme på tale hvis investeringen kan opfylde de overordnede krav. Projekterne udbydes som såvel K/S projekter som A/S projekter.
Pressemateriale kan rekvireres direkte på Blue Capital A/S hjemmeside: http://www.bluecapital.dk/da-DK/Blue-Capital/Pressemateriale.aspx
Spørgsmål bedes rettet til:
Bestyrelsesformand Finn Birkjær Nielsen, tlf. 40 80 33 13
Direktør Martin Kibsgaard Jensen, tlf.: 25 21 30 31
Relevant information
http://www.bluecapital.dk