Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/07-13   -   Pressemeddelelse

Medarbejderne får it undervisning hjemme i virksomheden

Køge firmaet Blumensaadt Business Office, har som noget helt nyt startet egen kursusafdeling op med undervisning i de mest almindelige kontor- og grafiske programmer, typisk Microsoft Office pakken og Adobe InDesign/Photoshop der bruges i dagligdagen af kontor- og marketingmedarbejdere.

Medarbejdere lærer bedst i deres eget kontormiljø og derfor kommer vi ud til kunderne og underviser medarbejderne på deres egne pc'er, med deres egne opgaver og i deres eget arbejdsmiljø. "Vi er glade for, at vi har ansat Susanne Hansen, der har mere end 20 års erfaring som underviser i små og store virksomheder og offentlige organisationer. Med Susanne er vi virkelig godt rustet til at i mødekomme efterspørgslen fra kunderne om at udvide firmaet med egen kursusafdeling, og vi har allerede fået en del bookinger på kurser allerede. " lyder det fra Lars Blumensaadt. Der er også et fotokursus på vej, specielt til marketingafdelinger, der har behov for at kunne fotografere f.eks. produkter og services til deres reklamematerialer, sociale medier og websider.

Vi passer din forretning, når du er på arbejde
Dette var overskriften for knapt et år siden, da Lars Blumensaadt etablerede firmaet Blumensaadt Business Office i den Hvide By i Køge. Lars fik ideen til at starte virksomheden, da han selv blev irriteret over at telefonen ikke blev besvaret da han ringede til et firma og ville købe deres services. Siden opstarten, er det gået rigtig stærkt, og ikke kun mindre virksomheder bruger nu mange af de services som Blumensaadt Business Office tilbyder.

"Flere og flere virksomheder, udnytter fleksibiliteten ved at outsource almindelige kontorfunktioner så som telefonpasning og receptionsservice, kalenderstyring og tidsbestillinger . Faktisk får vi nye kunder hver eneste måned, hvilket har betydet at vi igen har opgraderet og investeret i den mest moderne serverteknologi og software til telefonpasning og receptionsservice der findes på markedet i dag. " udtaler Lars Blumensaadt.

Dagligdagen på kontoret i Den Hvide By byder på mange forskellige opgaver og spænder vidt, fra telefonpasning og beskedservice, til sekretærfunktioner, opdatering af sociale medier og websider, kundeservice opgaver og mange andre kontorfunktioner, som danske og nordiske virksomheder ikke har resurser eller kapacitet til at håndtere i hverdagen.

Relevant information

http://www.blumensaadt.org


Billeder


Pressekontakt


Firma

Blumensaadt Business Office ApS
Galoche Allé 15
4600 Køge, Danmark

  +45 72 73 64 50
  +45 20 33 99 11

http://www.blumensaadt.org

Modtag nyheder fra Blumensaadt Business Office på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater