Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/06-11   -   Pressemeddelelse

Den nye BMW 1-serie

Den nye BMW 1-serie lanceres medio september, og denne anden generation er fortsat kompaktklassens eneste med baghjulstræk. Nu endnu mere sporty og brændstof-økonomisk og med markant højere komfort og bedre plads.

Med sit spændende kabinedesign og en række eksklusive funktioner tilbyder bilen en unik kombination af køreegenskaber på topniveau, æstetisk design og innovativ teknologi.

Moderne og friske designelementer er med til at understrege den nye BMW 1-series design.
Udstyrslinjerne BMW Sport Line og BMW Urban Line giver kunderne rig mulighed for at sætte et personligt præg på bilen både indvendigt og udvendigt med en række designfeatures og udstyrsmuligheder.

ca en nyhed er alle benzin- og dieselmotorer til BMW 1-serien nu udstyret med den Som nye BMW TwinPower Turbo-teknologi. En helt ny generation af 1,6-liters benzinmotorer:
BMW 116i med 136 hk/100 kW og BMW 118i med 170 hk/125 kW. Nydesignede 2,0-liters dieselmotorer: BMW 116d med 116 hk/85 kW, BMW 118d med 143 hk/105 kW og BMW 120d med 184 hk/135 kW. En anden nyhed, som kommer i 2012, er modellen BMW 116d EfficientDynamics Edition med en 1,6-liters dieselmotor på 116 hk/85 kW og et arsenal af brændstofbesparende teknologier, som holder CO2-udledningen nede på kun 99 g/km i EU-testcyklussen.

Som den første bil i kompaktklassen fås den nye BMW 1-serie med en 8-trins-automat-gearkasse, og BMW's automatiske start/stop-funktion fås sammen med både manuel gearkasse og automatgear. Derudover kommer BMW 1-serien nu standard med ECO PRO-funktion.

Baghjulstræk, rækkemotorer, perfekt vægtfordeling og avanceret affjedringsteknologi bidrager hver især til markant forbedret komfort og unikke køreegenskaber. Foraksel med dobbeltledsfjederben, multiledsbagaksel samt ultrapræcist elektromekanisk styretøj, Driving Stability Control (DSC) inkl. Dynamic Traction Control (DTC) og elektronisk spærredifferentiale er standardudstyr.

I forhold til forgængeren er den nye BMW 1-serie 85 mm længere, akselafstanden er vokset med 30 mm, sporvidden på forakslen er 51 mm bredere og hele 72 mm bredere på bagakslen.
Højden er uændret, men ekstra 17 mm i bredden giver mere luft i kabinen og et mere sporty look. Der er 21 mm bedre benplads ved bagsædet, bagagerummet er vokset fra 330 til
360 liter og kan udvides til hele 1.200 liter bagageplads, når bagsædet er lagt ned (40/20/40). Kabineindretningen omkring førerpladsen byder på mange aflægningsrum, hylder og kopholdere.
Det ekstremt vridningsstabile karrosseri sikrer bedre respons og øget passagerbeskyttelse.
Listen over sikkerhedsudstyr er alenlang og omfatter både front-, side- og hovedairbags.

BMW ConnectedDrive: Et omfattende og (for kompaktklassen) helt unikt udvalg af assistent-systemer og mobilitetstjenester som ekstraudstyr. Fjernlysassistent, adaptive forlygter,parkeringsassistent, bakkamera, advarsel om vejbaneskift med kollisionsadvarsel, fartpilot med bremsefunktion, speed limit info og advarsel om overhalingsforbud, internetadgang, udvidet integration af smartphones og musikafspillere, trafikopdateringer i realtime samt webradio, Facebook- og Twitter-apps.

Oversigt over de forskellige modeller ved lanceringen:

BMW 116i

4-cylindret benzinmotor med teknologipakken BMW TwinPower Turbo, der består af en TwinScroll-turbolader, High Precision Injection, Valvetronic og det variable ventilstyringssystem dobbelt VANOS

Slagvolumen: 1.598 cm3
Ydelse: 136 hk/100 kW ved 4.400 omdr./min.
Maks. drejningsmoment: 220 Nm ved 1.350-4.300 omdr./min.
Acceleration 0-100 km/t: 8,5 sekunder
Tophastighed: 210 km/t
Brændstofforbrug ved blandet kørsel*: 17,5-18,2 km/liter
CO2-udledning*: 129-132 g/km
Udledningsstandard: Euro 5.

BMW 118i

4-cylindret benzinmotor med teknologipakken BMW TwinPower Turbo, der består af en TwinScroll-turbolader, High Precision Injection, Valvetronic og det variable ventilstyringssystem dobbelt VANOS

Slagvolumen: 1.598 cm3
Ydelse: 170 hk/125 kW ved 4.800 omdr./min.
Maks. drejningsmoment: 250 Nm ved 1.500-4.500 omdr./min.
Acceleration 0-100 km/t: 7,4 sekunder
Tophastighed: 225 km/t
Brændstofforbrug ved blandet kørsel*: 16,9-17,2 km/liter
CO2-udledning*: 134-137 g/km
Udledningsstandard: Euro 5.

BMW 118i

4-cylindret dieselmotor med teknologipakken BMW TwinPower Turbo, der består af en turbolader med variabel turbinegeometri, Common Rail, direkte brændstofindsprøjtning med

magnetventil (maks. indsprøjtningstryk: 1.600 bar)
Slagvolumen: 1.955 cm3
Ydelse: 116 hk/85 kW ved 4.000 omdr./min.
Maks. drejningsmoment: 260 Nm ved 1.750-2.500 omdr./min.
Acceleration 0-100 km/t: 10,3 sekunder
Tophastighed: 200 km/t
Brændstofforbrug ved blandet kørsel*: 22,2-23,3 km/liter
CO2-udledning*: 114-117 g/km
Udledningsstandard: Euro 5.

BMW 118d:

4-cylindret dieselmotor med teknologipakken BMW TwinPower Turbo, der består af en turbolader med variabel turbinegeometri, Common Rail, direkte brændstofindsprøjtning med
magnetventil (maks. indsprøjtningstryk: 1.600 bar)

Slagvolumen: 1.955 cm3
Ydelse: 143 hk/105 kW ved 4.000 omdr./min.
Maks. drejningsmoment: 320 Nm ved 1.750-2.500 omdr./min.
Acceleration 0-100 km/t: 8,9 sekunder
Tophastighed: 212 km/t
Brændstofforbrug ved blandet kørsel*: 22,2-22,7 km/liter
CO2-udledning*: 115-118 g/km
Udledningsstandard: Euro 5.

BMW 120d:

4-cylindret dieselmotor med teknologipakken BMW TwinPower Turbo, der består af en turbolader med variabel turbinegeometri, Common Rail, direkte brændstofindsprøjtning med
magnetventil (maks. indsprøjtningstryk: 1.800 bar)

Slagvolumen: 1.955 cm3
Ydelse: 184 hk/135 kW ved 4.400 omdr./min.
Maks. drejningsmoment: 380 Nm ved 1.750-2.750 omdr./min.
Acceleration 0-100 km/t: 7,2 sekunder
Tophastighed: 228 km/t
Brændstofforbrug ved blandet kørsel*: 21,7-22,2 km/liter
CO2-udledning*: 119-122 g/km
Udledningsstandard: Euro 5.

* Værdierne er målt i EU-testcyklus, afvigelser kan forekomme afhængigt af hjul- og dækstørrelser.

Relevant information

http://www.bmw.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

BMW Danmark A/S
Borgmester Christiansens Gade 50
2450 København, Danmark

  +45 33 98 91 02
  +45 22 13 92 29

http://www.bmw.dk

Modtag nyheder fra BMW Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater