31/08-09 - Pressemeddelelse

Internationalt gennembrud i behandlingen af hjertepatienter

Hver 3. blodprop i hjernen kan forhindres med en ny behandling. Det viser helt nye og epokegørende data. Resultaterne betyder, at 50.000 danske patienter med atrieflimren nu kan få bedre beskyttelse mod blodpropper i hjernen og mod for tidlig død.

Hvert år vil omkring 1.000 invaliderende blodpropper kunne forhindres, og 250 liv reddes.

Det viser det hidtil største studie med patienter med AF (atrieflimren, som er den hyppigste form for hjerterytme forstyrrelse), der netop er blevet offentliggjort på en stor hjertekongres, ESC, i Barcelona.

Studiet er det største af sin art nogensinde med deltagelse af 18.000 patienter fra 44 lande, heriblandt Danmark.

Resultaterne har betydning for de godt 50.000 danske patienter med AF (atrieflimren), der i årevis har ventet på en behandling, der effektivt kan reducere deres risiko for at få en blodprop i hjernen - uden samtidig at nedsætte deres livskvalitet eller øge risikoen for at få alvorlige bivirkninger eller dø.

"Der er virkelig tale om et gennembrud i behandlingen af denne type hjertepatienter, fordi vi nu for første gang har en sikker behandling, der giver en bedre beskyttelse mod blodprop i hjernen end hidtil. Samtidig mindsker den risikoen for bivirkninger i form af blødninger og for tidlig død.

I Danmark betyder det helt konkret, at omkring 1.000 blodpropper kan forhindres, og ca. 250 danske liv kan reddes om året," siger Knud Erik Pedersen, overlæge på Odense Universitetshospital og dansk leder af studiet.

"Ved den hidtidige behandling af AF patienter har det været en alvorlig bivirkning, at patienterne kan få blødninger i hjernen, hvilket er en frygtet og ofte dødelig komplikation. Det nye studie viser, at den nye behandling kan mindske risikoen herfor med 74 %. Og det er epokegørende," siger Knud Erik Pedersen.

Mange patienter står uden behandling
Et hav af blodprøver, tæt overvågning af behandlingen og afholdenhed fra en lang række mad- og drikkevarer har hidtil været hverdag for de patienter, der får den nuværende behandling mod deres atrieflimren. En behandling, som endvidere har den ulempe, at den kun egner sig til omkring halvdelen af patienterne. Det betyder, at mange patienter i øjeblikket står uden et reelt behandlingstilbud for deres alvorlige og livstruende lidelse. Derfor har både patienter og læger i årtier ventet på et fremskridt på dette felt.

"Vi har længe haft brug for en effektiv behandling, der er så forudsigelig, at den ikke sætter en masse begrænsninger for den måde, patienterne lever deres liv på. Vægt, stofskifte, anden medicin og levevis spiller en stor rolle for, hvordan den nuværende behandling virker på patienterne. Derfor skal deres medicin-dosis konstant tilpasses, og de skal nøje overvåges enten af egen læge eller af patienten selv (selvmonitorering). Den nye medicin fjerner disse problemer samtidig med, at de tusindvis af patienter, der ikke kan få en behandling i dag muligvis også kan få glæde af den ny medicin," fortæller Knud Erik Pedersen.

---

Den ny medicin hedder Pradaxa og markedsføres i Danmark af lægemiddelvirksomheden, Boehringer Ingelheim.

Pradaxa er godkendt til brug i forbindelse med hofte- og knæoperationer, hvor der er en høj risiko for at få blodpropper.

Patienter med AF kan forvente at få tilbudt den nye behandling i starten af 2011.

Studiet i tal:
Sammenlignet med nuværende behandling viste den ny medicin (ved en dosis på 150 mg x 2 dagligt):

· 34 % reduktion af risiko for blodpropper i hjernen
· 74 % reduktion af risiko for hjerneblødninger
· 15 % reduktion i dødelighed som følge af hjerte-karsygdomme

Læs hele studiet her: http://content.nejm.org/cgi/content/full/NEJMoa0905561

Mere om AF og bivirkninger
AF er den mest almindelige hjerterytme forstyrrelse, og den rammer omkring 1 % af den totale befolkning, men stiger til 10 % hos patienter over 80 år.

Ca. 50.000 danske AF patienter er i blodfortyndende behandling, og tallet vokser pga. stigningen i gennemsnitslevealderen.

Godt 3000 danske AF patienter får hvert år en blodprop i hjernen. Omkring halvdelen af disse patienter dør inden for et år. Det vil sige, at ca. 250 patienter kan redde livet med den ny behandling.

Gevinsten er endnu større, når man kigger på, hvor mange blodpropper i hjernen den nye medicin kan forhindre. Nemlig 34 %, hvilket svarer til ca. 1.000 patienter.

Hvad er atrieflimren?
Atrieflimren er den hyppigste form for hjerterytmeforstyrrelse. Normalt vil et hjerteslag starte i sinusknuden, herfra udbredes en elektrisk impuls regelmæssigt først over forkamrene og siden til selve hjertekamrene, herved trækker hjertet sig sammen.

Ved atrieflimren opstår impulsen i forkamrene forskellige steder uden for sinusknuden og i uregelmæssig takt. Det karakteristiske er, at patienterne får en uregelmæssig og ofte påskønnet puls. Dette øger risikoen for dannelse af blodstørkning i hjertet med blodprop i hjernen til følge. Hos AF patienter ligger denne risiko på ca. 3 - 6 % om året.

Årsagen til atrieflimren kan være sygdomme i hjertets klapper, forhøjet blodtryk, følgetilstande efter en blodprop, men også levevis forhold som et stort alkoholforbrug kan give atrieflimren. Yderligere ses atrieflimren ofte ved højt stofskifte. Hos mange patienter finder man ingen forklaring på atrieflimren (Kilde: Hjerteforeningen).

Yderligere information kan fås hos:

Knud Erik Pedersen
Overlæge, Hjertemedicinsk afdeling B, Odense Universitetshospital
Mob. +45 2944 0401

Steen Husted
Overlæge, Medicinsk-kardiologisk Afdeling, Århus Sygehus
Mob: 24299963

Peter Clemmesen
Hjerteforeningen
Kan kontaktes via sin kommunikationschef, Niels Adler,
Mob.: +45 2293 6038

Grethe Andersen
Ledende overlæge, Apopleksiafsnittet, Århus Sygehus
Mob.: + 45 2876 9009

Ulla Davidsen
Overlæge, Hjerteafdeling, Bispebjerg
Tidl. Lægechef hos Hjerteforeningen
Mob.: +45 26714711