Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/11-09   -   Pressemeddelelse

Grønt lys i Danmark for Parkinson medicin i ny formulering

Parkinson patienter kan nu nøjes med at tage deres medicin 1 gang dagligt i stedet for 3 gange dagligt samtidig med, at de får den samme, veldokumenterede effekt. Lancering af den nye formulering i Danmark sker i dag den 2. november.

I dag lanceres en ny formulering af medicinen Sifrol® til behandling af Parkinsons sygdom. Den nye depottablet betyder, at patienterne nu kan nøjes med at tage deres medicin 1 gang om dagen i stedet for 3 gange som hidtil.

EU's godkendelse af den nye depottablet er givet på baggrund af kliniske resultater, som viser, at den nye formulering kan tilbyde den samme virknings- og sikkerhedsprofil som den formulering, der skal tages 3 gange dagligt.

"Desuden viser data, at den nye formulering af medicinen giver færre fluktuationer i plasmakoncentrationen over 24 timer sammenlignet med dosering 3 gange dagligt. Det er et vigtigt aspekt, når man skal vælge en behandling til patienten," siger Kirsten Kassø, der er medicinsk direktør i virksomheden bag medicinen, Boehringer Ingelheim.

Ud over de kliniske forsøgsresultater, som bekræfter de vigtige behandlingsmæssige fordele ved den nye depottablet, har studier også vist, at patienter, som får Sifrol® i den gamle formulering, fra den ene dag til den anden kan skiftes over til den nye tablet.

Nemmere at huske sin medicin

De fleste mennesker, der lider af Parkinsons sygdom, tager mange forskellige piller hver dag for at kontrollere deres symptomer og andre følgesygdomme. Derfor er den nye formulering et skridt i bestræbelserne på at imødekomme patienternes behov.

"Jeg er sikker på, at en reduktion af antallet af tabletter, der skal tages dagligt uden at gå på kompromis med effektiviteten, vil gøre det lettere for patienterne at overholde deres behandlingsplan," siger Kirsten Kassø.

Yderligere informationer kan fås hos:

Ib Magnussen
Overlæge, neurolog
Aalborg Sygehus
Mob.: 2636 9166

Linda Hansen
Marketingdirektør
Boehringer Ingelheim
Mob.: 2272 4890

###

Om Parkinsons sygdom (PS)
Parkinsons sygdom er den næst hyppigste, kroniske, neurologiske lidelse blandt voksne næst efter Alzheimer's. Den verdensomspændende udbredelse anslås at ligge på en til to procent af befolkningen over 65 år.

Skønt Parkinsons sygdom traditionelt forbindes med motoriske symptomer (som rystelser, stivhed, langsomme bevægelser, ubalance, ludende gang, tab af ansigtsmimik), kan de ikke-motoriske symptomer som depression, smerte, tab af kognitive evner og søvnforstyrrelser være alvorlige. Symptomerne kan variere fra patient til patient, men forværres med tiden.

Relevant information

http://www.boehringer-ingelheim.dk


Pressekontakt


Firma

Boehringer Ingelheim Danmark A/S
Strødamvej 52
2100 København Ø, Danmark

  39 15 89 02

http://www.boehringer-ingelheim.dk

Modtag nyheder fra Boehringer Ingelheim Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater