30/05-11
-
Pressemeddelelse
Ny quizbog for golf-fans!
Hvad er Tiger Woods rigtige fornavn? Hvem vandt Presidents Cup i 2009? Hvilket år blev Ladies European Tour stiftet? Hvad slog man ud fra, før man opfandt tee-stedet?
Det er nogle af de mange spørgsmål, der sætter golfspilleren på prøve i Den store golfquiz.
Golf er den mest udbredte sportsgren for danskere over 25 år. Landet over findes der golfklubber og -baner, og den populære sportsgren bliver ved med at få nye udøvere.
Med Den store golfquiz får golfentusiasten også mulighed for at dyrke sin sport på regnvejrsdage eller efter banens lukketid.
Quizzen kan løses alene eller i match mod andre. Den indeholder 50 runder a 18 'huller' (spørgsmål). Hver runde er inddelt i 18 kategorier, så man kommer hele turen rundt i hver eneste runde.
Runderne stiger i sværhedsgrad, og pointsystemet er opbygget som en golfmatch; et rigtig svar giver en birdie (- 1), et forkert svar en bogey (-1) og en pasmelding giver par (0). Efter hver runde regner man sin score ud i forhold til par. Og her gælder selvfølgelig også, at man skal score så lavt som muligt.
Forfatterne er begge engagerede golfspillere. Thomas Vennekilde er redaktør på magasinet Dansk Golf og Henrik Søe er redaktør på hjemmesiden golf.dk.
Den store golfquiz
Henrik Søe & Thomas Vennekilde
Udkommer 10. juni
80 sider, indbundet, illustreret i farver, 199 kr. (vejl.)
Relevant information
http://www.frydenlund.dk