10/02-12
-
Pressemeddelelse
Biavl er populært - det giver plads til ro og eftertænksomhed i en travl hverdag
Biavl er blevet hot. Flere og flere holder bier som hobby, både på landet, i forstaden og, måske mest overraskende, midt inde i byen.
Biavler Lene Stiil giver sit bud på, hvorfor biavl er blevet en så stor succes:
»En af de vidunderlige betingelser ved biavl er, at du skal være udendørs det meste af sommerhalvåret. Og du bliver nødt til at finde tålmodigheden i dig selv, for du kan ikke skynde på bierne. Endelig skal du være omhyggelig, når honningen skal røres og på glas«.
»Samlet set giver biavl en glæde og en samling af de værdier som ro, tålmodighed og udetid, som mange efterlyser i dag. Måske især i storbyerne, hvor livet ofte kan føles fortravlet og fortættet«, fortæller Lene Stiil.
»Bier er bløde og arbejdsomme dyr - og så hjælper de os med at få større udbytte af vores planter, bær og frugter«, siger Lene Stiil.
Nu har Lene Stiil sammen med fotograf Jens Astrup skrevet bogen Bier og honning, der i tekst og foto fortæller om biavl måned for måned. Hertil er information om biernes liv samt en række gode opskrifter med honning.
Opskrifterne er leveret af kokkene Adam Aamann, Tina Møhring Madsen, Morten Nielsen, David de Silva, Katrine Klinken, Phillippe Houdet og Rasmus Bo Bojesen.
Lene Stiil er biavler og bientusiast. Jens Astrup er fotograf og har bl.a. vundet Årets Pressefoto for et af bogens billeder (side 17).
Bogen udkommer 1. marts 2012.
illustreret i farver, indbundet, 299 kr. (vejl.)
Relevant information
http://www.frydenlund.dk