16/11-11
-
Pressemeddelelse
Tre aarhusianske boligorganisationer fusionerer
Boligorganisationerne VesterBo, Højbo og Bo83 fusionerer 1. januar 2012.
Den nye boligorganisation får navnet Boligkontoret Århus.
- Vi har nu arbejdet sammen i fire år og har i forskellige sammenhænge diskuteret en fusion. Midt i 2010 begyndte vi at arbejde mere seriøst med ideen, og nu var tiden moden, fortæller bestyrelsesformanden i Boligkontoret Århus, Søren Høgsberg.
Fusionen betyder, at man 1. januar erstatter de tre boligorganisationer og den nuværende fællesadministration med én ny boligorganisation, som også får egen administration.
- Det giver god mening at være større og mere solide i en tid, hvor kravene til boligorganisationer også er store. Samtidig forenkler fusionen vores administration, demokratiske beslutningsveje og identitet. Alt sammen noget der vil smitte positivt af på vores serviceniveau og beboere, siger Morten Homann, direktør i Boligkontoret Århus.
Boligkontoret Århus får over 5.600 boliger i Aarhus og omegn og bliver dermed den tredjestørste boligorganisation i Aarhus. På landsplan bliver det den 11. største almene boligorganisation.
- Vi er meget glade for, at ægteskabet nu bliver en realitet. For med en stærkere og enklere boligorganisation får vi nemmere ved at nå vores visioner om at levere byens bedste service, tilbyde attraktive boliger og udvikle beboernes indflydelse, slutter Søren Høgsberg.
Fra samarbejde til fusion
I 2008 dannede VesterBo, Højbo, Bo83 og Fagbo fællesadministrationen, Boligkontoret Århus. Beslutningen om at gå fra administrativt samarbejde til en fusion blev truffet af de tre organisationers repræsentantskaber 15. november. Fagbos repræsentantskab havde forinden valgt, at de ikke ville med i fusionen.
Billede
De tre formænd fejrer beslutningen om at erstatte de tre organisationer med en ny fælles boligorganisation. Fra venstre: Robert Thorsen, formand i VesterBo, Søren Høgsberg, formand i Højbo og Olav Bertelsen, formand i Bo83.
For mere information
Morten Homann, direktør i Boligkontoret Århus
Tlf. 2687 4887
Søren Høgsberg, formand i Højbo og Boligkontoret Århus
Tlf. 2687 4816
Robert Thorsen, formand i VesterBo
Tlf. 2091 5460
Olav Bertelsen, formand i Bo83
Tlf. 2058 6120
Relevant information
http://www.bk-aarhus.dk
Firma
Boligkontoret Århus
Brendstrupgårdsvej 7
8200 Aarhus N,
Danmark
87393939
26778748
http://bk-aarhus.dk