Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/03-09   -   Pressemeddelelse

Boligportal.dk fejrer 10 år som Danmarks største lejeboligsite og øger fokus på boligsegmentet med myLiving.dk

I februar 2009 kunne Boligportal.dk ApS fejre 10-års fødselsdag, og har siden starten i 1999 vokset sig stor, så Boligportal.dk i dag er danskernes foretrukne lejeboligside på internettet. I august 2008 udvidede Boligportal.dk med bolig- og livsstilssitet myLiving.dk.

Én markedsplads for lejeboliger

Med Boligportal.dk blev der sat gang i en forandring af, hvordan udlejer og lejer finder hinanden:
"Vi skabte en ny og hidtil uset landsdækkende markedsplads for lejeboliger", fortæller Steffen Møller, den ene af stifterne og nuværende administrerende direktør på Boligportal.dk. Idéen til den nye markedsplads på internettet fik Steffen Møller, da han selv søgte en bolig.

"Vi ville gøre det nemt for de boligsøgende at overskue de ledige lejemål på markedet og nemt for udlejer at finde lejere til sine ledige lejemål. Som boligsøgende skulle man tidligere kigge mange forskellige steder. Med Boligportal.dk blev der skabt større gennemsigtighed på markedet ved at få det hele samlet ét sted," siger Steffen Møller.

Boligportal.dk er siden starten i 1999 vokset til at blive det klart største annonceringsmedie for lejeboliger på nettet. I dag har Boligportal.dk mere end 600.000 besøg om måneden, og der er altid mere end 4.000 ledige lejeboliger. Derudover er virksomheden flere gange blevet kåret som Gazellevirksomhed af Dagbladet Børsen, senest i 2008.

Iværksætterånd i mediekoncern

Virksomheden er i dag ejet af den børsnoterede mediekoncern Søndagsavisen a-s, men er fortsat kendetegnet ved de oprindelige idémageres iværksætterånd og nytænkning. Således blev et af Boligportal.dk's seneste tiltag, bolig- og livsstilssitet myLiving.dk, relanceret i begyndelsen af februar i år med nyt design og et spændende univers med artikler, nyheder og blogs om boligindretning. Siden relanceringen har myLiving.dk oplevet en kraftig stigning i antallet af besøgende, ligesom mediebureauer og annoncører har taget godt imod det nye myLiving.dk.

Men selv to velkørende og populære sites stopper ikke iværksættertrangen hos Boligportal.dk.

"Vi har fortsat store ambitioner for Boligportal.dk, såvel dækningsmæssigt som at udbrede kendskabet til virksomheden som en boligrelateret markedsplads," siger Steffen Møller. "Også fremover vil I se Boligportal.dk fremme i første række, når det gælder om at skabe nye onlinetiltag vedrørende boligmarkedet. Og målet for de næste tre år er at blive den største udbyder af digitale tjenester på boligområdet i Danmark," siger Steffen Møller.

Relevant information

http://www.boligportal.dk


Pressekontakt


Firma

Boligportal.dk ApS
P. Hiort Lorenzens Vej 2A, 3. sal
8000 Århus C, Danmark

  61 79 94 31

http://www.boligportal.dk

Modtag nyheder fra Boligportal.dk ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater