13/01-10
-
Pressemeddelelse
BoligPortal.dk giver fri adgang til de faktiske salgspriser på boliger
Fra i dag har alle brugere på BoligPortal.dk adgang til at se faktiske salgspriser på alle boliger solgt siden 1992.
Erhvervs- og Byggestyrelsen har nemlig givet grønt lys til, at de faktiske salgspriser gøres frit tilgængelige. Det betyder, at der ikke længere er krav om, at brugerne skal registrere sig for at få adgang til salgspriserne.
De faktiske salgspriser er et stærkt redskab, som giver forbrugerne overblik over det reelle prisniveau i et område. Hvad enten man ønsker at sælge eller købe bolig, er de faktiske salgspriser et af de bedste objektive redskaber.
I efteråret stillede netop Boligportal.dk som de første de reelle salgspriser til rådighed for forbrugerne.
- Skal køberne have mulighed for at gennemskue boligmarkedet, skal de have adgang til de reelle salgspriser. Det er den eneste måde, de kan vurdere prisniveauet, når de vil handle bolig, siger adm. direktør i Boligportal.dk, Henrik Løvig, og fortsætter:
- Udbudspriserne reguleres ofte ned flere gange, og derudover bliver der som regel givet afslag i handlen. Derfor er det kun salgspriserne, der giver gennemsigtighed om priserne.
Relevant information
http://www.boligportal.dk