Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/10-10   -   Pressemeddelelse

Danmarks dyreste lejligheder

9 ud af de 10 dyreste lejligheder på boligmarkedet lige nu har adresse i København, viser en ny opgørelse fra Boligportal.dk. Topscoreren er en lejlighed til knap 18 mio. i Hellerup.

Det er de store liebhaverlejligheder, som dominerer top 10 listen over de dyreste lejligheder på boligmarkedet i Danmark. Lejlighederne er på 162 til 378 kvadratmeter, og alle har de en attraktiv beliggenhed. Desuden er 7 ud af de 10 nyopførte kvalitetslejligheder fra perioden år 2001-2009.

De resterende tre lejligheder er til gengæld fra de tre forrige århundreder, idet de er opført i år 1796, 1899 og 1902. Disse lejligheder er nyistandsatte herskabslejligheder, der samtidig også er de største lejligheder på top 10 listen. De er henholdsvis 274, 344 og 378 kvadratmeter.

- I årene før finanskrisen blev der i København opført et stort antal prestigebyggerier, som nu er svære at sælge. Det viser sig blandt andet i lejlighedernes liggetid, som er helt op til 3 år for de dyreste lejligheder, siger Henrik Løvig, adm. direktør i Boligportal.dk.

København topper listen
Top 10 listen over de dyreste lejligheder på boligmarkedet i Danmark domineres af København. 9 ud af 10 lejligheder har adresse i København og Hellerup. Jylland er repræsenteret på listen ved en enkelt lejlighed, der har adresse i Århus.

Topscoreren på listen er en 213 kvadratmeter stor lejlighed på Tuborg Boulevard i Hellerup til hele 17.900.000 mio. kr. Lejligheden er opført i år 2002 og med udsigt til Øresund. På 2.-pladsen finder vi en 163 kvadratmeter stor lejlighed i hjertet af Århus tæt ved Bruuns Galleri. Her skal den nye ejer lægge 17.500.000 mio. kr. Igen er der tale om en nyopført lejlighed fra år 2004 med udsigt over både Århus by og Århus bugten. Den tredje på listen er en 215 kvadratmeter stor lejlighed på Havneholmen i København til 16.495.000 mio. Det er en penthouse lejlighed med udsigt over Københavns kanaler.

- Beliggenheden er det primære for boliger i den absolutte top. Med en nettoydelse på op til 86.000 kr. pr. måned for de dyreste lejligheder i Danmark er det ingen overraskelse, at listen er domineret af lejligheder i København, siger Henrik Løvig, adm. direktør i Boligportal.dk.

Se mere her: http://www.boligportal.dk/bolig_nyheder/danmarks_dyreste_lejligheder_n2642.html

Relevant information

http://www.boligportal.dk


Pressekontakt


Firma

Boligportal.dk ApS
P. Hiort Lorenzens Vej 2A, 3. sal
8000 Århus C, Danmark

  61 79 94 31

http://www.boligportal.dk

Modtag nyheder fra Boligportal.dk ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater