Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/12-09   -   Pressemeddelelse

Nyt website til magasinet Historie

Nordens største magasin om historie får ny hjemmeside - historienet.dk. Arkivet er blevet åbnet, og gallerier, artikler, quizzer, historiske guides og meget andet giver indblik i historiens store helte, skurke og begivenheder.

"Historien er levende og befolket af mennesker, der slås, elsker, hader og drømmer. Historien er også beretninger om opfindelser, ekspeditioner, kunst, teknik, viden og nysgerrighed. Dette univers egner sig fantastisk til at blive fortalt på web med dets mange visuelle og interaktive værktøjer. Derfor får Historie nu en helt ny hjemmeside", siger Søren Berg, online manager for vidensgruppen i Bonnier Publications, der udgiver Historie på kryds og tværs af landegrænser.

Historienet.dk, henvender sig til historisk interesserede i alle aldre. Udover masser af artikelstof, vil man på hjemmesiden kunne finde billedgallerier med historiske pletskud, interaktive fortællinger, videoklip, quiz'er og konkurrencer. Et element på sitet er også guides til fx Firenze, Paris og Berlin. Alt er pakket ind i et visuel flot, overskueligt design, som understøttes af helt ny teknologi og navigation. Og så åbner Historie for artikel-arkivet, hvis man registrerer sig som bruger på hjemmesiden.

"Her på redaktionen er vi begejstrede for Historie, og den begejstring har vi lyst til at dele med andre. Vi vil dyrke den spændende og engagerende fortælling og skabe et stærkt, visuelt univers, der pirrer nysgerrigheden og lysten til at udforske historiens fortællinger," siger webredaktør Anders Bruun, der har masser af nyskabelser i pipelinen til det nye site.

Det er ikke kun i Danmark, at Historie får ny hjemmeside. Også i Sverige, Norge, Finland og Holland kommer der i løbet af den næste uge nye hjemmesider til magasinet.

###

Magasinet HISTORIE er et populærhistorisk magasin for videbegærlige i alle aldre. Magasinet behandler hele verdenshistorien og spreder sig over en bred vifte af emner - fra intense krigsdramaer og opdagelsesrejser til tekniske triumfer og verdenskunstens vidundere. De velfortalte artikler bliver skrevet af førende historikere og fagjournalister og illustreres med unikke billeder, detaljerede kort og udførlige grafikker. Historiebladet blev lanceret i 2005 og udkommer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland og Letland. Det er Nordens største historie-blad med et samlet oplag på 120.000 eksemplarer.
Koncernen BONNIER PUBLICATIONS udgiver blade, websites, bøger, videoer og DVDer i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Holland. Blandt de mest kendte titler er Bo Bedre, Gør Det Selv, I Form, Illustreret Videnskab, Komputer for alle, Historie, Penge & Privatøkonomi, National Geographic, Digital Foto, Aktiv Træning, Videnskabens Univers og Sund Nu. BONNIER PUBLICATIONS A/S er et selskab i BONNIER AB.

Relevant information

http://www.bonnierpublications.com


Pressekontakt


Firma

Bonnier Publications A/S
Strandboulevarden 130
2100 København Ø, Danmark

  +45 39 17 23 73

http://www.bonnierpublications.com

Modtag nyheder fra Bonnier Publications A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater