24/04-13
-
Pressemeddelelse
IT-udgifter er steget i virksomhederne - men der er en løsning
De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at IT-udgifterne er steget markant siden 2009. Hardware-priserne holder sig rimeligvis i ro, men specielt service og lejeudgifterne er steget. Serviceydelserne inkluderer blandt andet konsulentbistand, serviceaftaler, telekommunikation og webhosting. I 2011 udgjorde serviceydelserne mere end 50% af de samlede IT-udgifter. Dette skyldes ikke mindst, at der skete en stigning på 11% i forhold til det foregående år.
Størrelsen på antallet af ansatte i virksomhederne har betydning for udgifterne. De største virksomheder bruger flest penge i forhold til mindre virksomheder. I virksomheder, hvor der er mindst 100 ansatte, udgør udgifterne 70.000 kr pr. fuldtidsbeskæftigede. I de mellemstore virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte er beløbet 34.000 kr, hvorimod det kun koster 25.000 kr i virksomheder i Danmark med 10-49 fuldtidsansatte.
Ser man på branchefordelingen er det 'finansiering og forsikring', der har de højeste udgifter. 'Information og kommunikation' kommer ind på en andenplads. Derefter er der et stort spring ned til 'Industrien', der ligger på en tredjeplads.
Løsningen
"Tallene taler for sig selv og ser lidt dystre ud", siger Lina Kvols fra Booking Innovation, der blandt andet tilbyder et online booking system. Hun fortsætter: "Det er naturligvis vigtigt at softwaren kører optimalt, men det behøver ikke at koste en million. Hvis virksomhederne bruger online saas-løsninger, kan der spares rigtig mange penge, og det er fleksibelt".
Software As A Service har mange fordele. Softwaren er skalerbar - både i op- og nedadgående retning. Der skal ikke downloades eller opgraderes software, og du får adgang via enhver browser. Det ligger alt sammen inden for det nye begreb 'Shareconomy', som også var temaet for dette års CeBIT messe.
Relevant information
http://www.booking-innovation.dk/