18/06-09
-
Pressemeddelelse
Post Danmark skyld i unødvendige ekstraregninger til ejer- og andelsboligforeninger
Informationen har været mangelfuld og ekspeditionstiden for lang fra Post Danmarks side, hvilket betyder, at ejer- og andelsboligforeninger risikerer at skulle betale 10 - 20 % mere for køb af postkasser, som er lovpligtige i alle etageejendomme fra udgangen af i år.
Om syv måneder skal alle etageejendomme i Danmark have postkasser i stueetagen. Det er gode nyheder for postbudenes trætte ben - men ikke for ejer- og andelsboligforeninger, som er nødt til at få Post Danmark til at vurdere, hvordan deres postkasser kan og må sidde.
Post Danmark har som en del af loven fået tildelt opgaven med at vurdere og uddele anbefalinger til bl.a. ejer- og andelsboligforeninger, men er nu i mange tilfælde mere end tre måneder om at give tilbagemeldinger og anbefalinger. Da den ene af Danmarks to største producenter sætter priserne op pr. 1. august 2009, kommer mange ejer- og andelsboligforeninger til at betale en unødvendig høj pris på trods af, at de rent faktisk har været tidligt ude. Kommunikationschef Kenneth Herschel fra postkasseforhandleren BOX-OP udtaler: "Vi har haft mange frustrerede kunder, som gerne vil købe postkasser, men som ikke tør placere ordren, før Post Danmark er kommet med deres anbefaling, da de er bange for ikke at få post efter årsskiftet".
Det vurderes, at omkring halvdelen af de ejendomme, som er berørt af loven, mangler at få opsat postkasser, hvilket udgør mere end 300.000 boliger. Det er således et problem, som vedrører en ganske stor del af Danmarks befolkning.
"Vi er bekymrede for, at det kan blive svært at nå opsætning af så mange postkasser inden udgangen af i år på grund af, at informationskampagnerne ikke har været til at få øje på" udtaler Kenneth Herschel fra BOX-OP og fortsætter: "Post Danmark burde have kørt
en landsdækkende kampagne, sådan at alle, der er berørte af loven, i god tid kunne bestille postkasser uden at skulle betale mere end højst nødvendig for den vare, de lovmæssigt er tvunget til at købe".
Det forventes af såvel producenter som forhandlere, at man ikke kan nå at sætte alle de postkasser, der mangler, op inden udgangen af i år, og det er uklart, om Post Danmark vil fortsætte med omdeling af post efter 31. december 2009 til ejendomme uden postkasser.
Det er Post Danmark, som har fået til opgave at stå for information til befolkningen omkring den nye postlov.
.
For yderligere information kontakt kommunikationschef Kenneth Herschel på telefon 22 33 66 33 eller e-mail kh@boxop.nu .
FAKTABOKS:
* Postloven (Lov nr. 472 af 9. Juni 2004) siger bl.a., at alle etageejendomme, som er opført på byggetilladelser udstedt før 1. januar 1974, skal have etableret postkasseanlæg centralt i stueetagen. Dette omfatter også villaer, fritids- og rækkehuse. Loven og bekendtgørelsen findes i sin fulde form på www.postloven.info
* Post Danmark har i forbindelse med loven fået til opgave at stå for oplysning om loven, og hvad den omfatter
* Antallet af boliger (etageboliger, villaer, fritids- og rækkehuse), som er omfattet af loven, overstiger 2.000.000
* BOX-OP er en af Danmarks førende forhandlere og montører af postkasser og er autoriserede forhandlere af både Mefa, Juliana og Renz (Eden Park). Vi har konsulenter og montører i hele Danmark samt showroom både i København og Århus. Yderligere information kan findes på www.boxop.nu
Relevant information
http://www.boxop.nu/