Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/12-09   -   Pressemeddelelse

Danskerne er trætte af alt for mange tv-kanaler

Boxers bland-selv tv med tusindvis af kombinationsmuligheder giver de danske tv-seere adgang til selv at sammensætte deres tv-pakker. Dermed kan forbrugerne slippe for overflødige tv-kanaler, som de ifølge ny undersøgelse fra Forbrugerstyrelsen er temmelig trætte af

Hvis du også er blandt de mange, som synes, at du har alt for mange tv-kanaler, er Boxers bland-selv tv-pakker det, du er ude efter.

En helt frisk undersøgelse fra Forbrugerstyrelsen viser, at 9 ud af 10 husstande synes, de har mange flere tv-kanaler, end de har brug for. Næsten hver fjerde mener, at de betaler for mere end 16 tv-kanaler for meget.

Konklusionen overrasker ikke hos Boxer, hvis undersøgelser har vist det samme. Derfor lancerede Boxer den 1. november en banebrydende model for tv-pakker, hvor tv-seerne reelt kan kombinere sig frem til den løsning, som opfylder den enkelte husstands behov. Forbrugerbladet TÆNK har tidligere rost modellen og kaldt Boxer en kæberyster til de øvrige tv-udbydere.

- Boxer tilbyder kombinationsmuligheder i tusindvis, og derfor vil langt de fleste kunne sammensætte en tv-pakke med præcis de tv-kanaler, som man har brug for. Hverken mere eller mindre, siger Steen Ulf Jensen, adm. direktør for Boxer TV A/S.

- Hos Boxer kan forbrugerne både vælge muligheden for selv at sammensætte otte tv-kanaler, eller man kan vælge en tv-pakke med fire af de mest populære danske tv-kanaler og så bygge ovenpå, fuldstændig som man har lyst til. Det har rigtig mange af vores kunder valgt at gøre, siger Steen Ulf Jensen.

Frit valg handler ikke kun om at vælge til, men i lige så høj grad om at vælge fra og frasortere alle de tv-kanaler, man alligevel aldrig ser. Og på dette punkt har de danske tv-forbrugere været skidt stillet i de seneste 20 år, hvor frit valg har været en by i Rusland.

I stedet har de eksisterende tv-udbydere haft et kapløb om at overgå hinanden på antallet af tv-kanaler, men den nye undersøgelse viser, at danskerne vender ryggen til det rent kvantitative.

På www.boxerguide.dk kan man prøve at sammensætte sin individuelle tv-pakke med de tv-kanaler, man foretrækker og samtidig få flere bud på, hvordan man kommer tættest på det perfekte match. Det er samtidig en god anledning til at undersøge, om man kan få sine tv-kanaler billigere end hos sin nuværende tv-udbyder, hvoraf flere fra nytår hæver priserne med 6-7 procent.

Boxer udsender sine tv-kanaler til modtagelse med almindelige inden- eller udendørs antenner.

Relevant information

http://www.boxertv.dk


Pressekontakt


Firma

Boxer TV A/S
Postbox 2704
2100 København Ø, Danmark

  3166 5800

http://www.boxertv.dk

Modtag nyheder fra Boxer TV A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater