Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/02-12   -   Pressemeddelelse

Boxer runder 300.000 kunder

Kundetallet hos Boxer er tredoblet på godt tre måneder

Mindre end 100 dage efter at Boxer nåede 100.000 kunder og kun 30 dage efter at 200.000-mærket blev nået, er tallet nu vokset yderligere til 300.000.

- Vi har været igennem en historisk periode i dansk tv. Aldrig har nogen tv-udbyder skullet tage så mange kunder ind på så kort tid, fortæller Steen Ulf Jensen, adm. direktør for Boxer TV A/S.

Kundetilstrømningen har overvejende været drevet af, at TV 2 blev betalingskanal, og at mange husstande, som hidtil havde haft TV 2 ukrypteret, ville sikre sig fortsat adgang til kanalen. Samtidig får stadig flere danskere også øjnene op for, at der ofte er en del penge at spare i at udskifte deres nuværende tv-udbyder med Boxer, og hvor let det er at modtage tv med en antenne frem for en stor og besværlig parabol eller en dyr kabeltilslutning. At den lette antenneløsning har været foretrukket af danskerne illustreres af, at Boxer i perioden har fået 10 gange så mange kunder som nummer 2, der var TDC.

Salget kulminerede omkring den 11. januar, da TV 2 blev betalingskanal og har siden været let aftagende. Boxer forventer dog, at kundetilgangen fortsat vil være ret høj i de kommende måneder, for der er fortsat mange, som endnu ikke har sikret sig adgang til TV 2 på deres sekundære tv-apparater - dvs. dem der står andre steder end i stuen. Senere - når foråret kommer og danskerne valfarter ud i sommerhusene, campingvognene og bådene - vil mange blive opmærksomme på, at de også her skal gøre noget for at kunne se TV 2 fortsat.

- Det har været en omfattende operation at sikre så mange husstandes adgang til TV 2 på så kort tid, og det har stillet store krav til hele Boxers organisation. Der har været tidspunkter, hvor vores kundeservice har været udfordret, men nye og gamle kunder har generelt vist en helt utrolig forståelse for den usædvanlige situation, som snart igen vil være normaliseret, siger Steen Ulf Jensen.

Mange valgte at købe en pakke med flere kanaler end TV 2, når de alligevel skulle tegne et tv-abonnement, og andre købte slagtilbuddet Cash & Carry: Et Boxer tv-modul og et kort med 12 måneders abonnement for helt ned til 289,- kr. Alene tv-modulet har en normalpris på mellem 300 og 500 kr., mens normalprisen for et rent TV 2-abonnement er 427 kr.

Læs mere om TV 2 som betalingskanal:
www.boxertv.dk/kundeservice/TV2-betalingskanal/TV2-betalingskanal/

Yderligere oplysninger hos:
Adm. direktør Steen Ulf Jensen, Boxer TV A/S, tlf. 4132 9500 eller på www.boxertv.dk

Relevant information

http://www.boxertv.dk


Pressekontakt


Firma

Boxer TV A/S
Postbox 2704
2100 København Ø, Danmark

  3166 5800

http://www.boxertv.dk

Modtag nyheder fra Boxer TV A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater