Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/06-12   -   Pressemeddelelse

Kan du se fodbold på TV 2 i sommerhuset på lørdag?

Har man planer om at følge Danmarks EM-kamp mod Holland i sommerhuset, campingvognen eller båden på lørdag, er det værd at tjekke, om man stadig har adgang til TV 2

Når TV 2 lørdag den 9. juni blænder op for det danske fodboldlandsholds første EM-kamp, sidder danskerne traditionen tro som klistret til skærmen.

Men nogen risikerer at få sig en grim overraskelse, hvis de har sat sig til rette i sommerhuset og tænder for tv'et, måske for første gang i sæsonen - måske er DR og TV 2 forsvundet.

"Det skyldes, at DR den 11. januar droppede MPEG2 og gik over til kun at sende i MPEG4. Samme dag blev TV 2 betalingskanal", fortæller Steen Ulf Jensen, adm. direktør for Boxer TV.

Derfor er det en rigtig god idé at tage et ekstra tjek på fjernsynet i sommerhuset, campingvognen eller båden, hvis ikke man har haft det tændt længe. Og er der ikke hul igennem, skal man formentlig en tur forbi den lokale tv-forhandler, hvis man vil sikre sig, at man også i sit sommerhus kan se alle EM-kampene i de kommende uger.

Måske skal man anskaffe sig nyt tv-udstyr og eventuelt et tv-abonnement. Men dem der allerede har en antenne, som langt de fleste sommerhuse har, slipper for udgifter til ny installation.

EM i fodbold er i øvrigt ikke den eneste grund til at komme hen til forhandleren:

"Det bliver en stor sportssommer med både EM i fodbold, Tour de France og OL i London. Men har man - som de fleste sommerhusejere - allerede en antenneinstallation, behøver det ikke at være nogen stor sag at sikre sig, at man har adgang til TV 2. Man skal først og fremmest sikre sig, at man har Boxer-godkendt tv-udstyr, dvs. med MPEG4 og med kortlæser. Har man lyst til at nyde sporten på TV 2 i superflot HD-kvalitet, skal man samtidig sørge for, at tv-udstyret også har den allernyeste tv-teknologi, DVB-T2", forklarer Steen Ulf Jensen.

Yderligere oplysninger hos:
Adm. direktør Steen Ulf Jensen, Boxer TV A/S, tlf. 4132 9500 eller på www.boxertv.dk samt på http://www.boxertv.dk/produkter/Pakker-og-priser/Kampagnetilbud/Sportssommer/

Relevant information

http://www.boxertv.dk


Pressekontakt


Firma

Boxer TV A/S
Postbox 2704
2100 København Ø, Danmark

  3166 5800

http://www.boxertv.dk

Modtag nyheder fra Boxer TV A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire