Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/08-08   -   Pressemeddelelse

Markedet for industriel opmærkning boomer

Opmærkning af elektronik, kabler og installationer er i kraftig vækst i øjeblikket. Det mærkes hos Brady A/S i Odense, som igen i år kan præsentere en tocifret vækstrate. Væksten skyldes i høj grad øgede krav til specielle materialer samt ikke mindst viden om materialernes anvendelse i forskellige industrielle miljøer.

Brady A/S, der er en del af den internationale Brady Corporation, har afsluttet et flot regnskabsår. Det viser en stigning i salg på 12 procent i 2007, og dermed fortsættes den positive tendens fra sidste år, hvor stigningen var på hele 17,5 procent i forhold til 2006. Den positive tendens forventes at fortsætte i det kommende finansår, hvor en række tiltag inden for support og logistik er sat i værk.
Væksten skyldes i høj grad fokusering på et stort produktsortiment og fokus på særlige områder inden for industriel opmærkning. Det er eksempelvis specialiserede produkter til elektronikbranchen, byggebranchen, vindmølleindustrien og offshore, som i Danmark har gjort Brady A/S til en velrenommeret og veletableret virksomhed.
Særligt har Brady A/S som leverandør af installationstekniske produkter til tavlebyggere og elinstallatører bidraget til at styrke kundernes konkurrenceevne med professionelle opmærknings systemer.

Lovgivning og industristandarder stiller krav til opmærkning
I Danmark har Brady A/S en stor del af markedet for opmærkning til tavlebyggere, og i denne proces kan der indgå op til 15 installationstekniske- og labelsprodukter:
"Labels findes overalt. En mobiltelefon har eksempelvis flere end 30 labels indvendigt og udvendigt, der gør reparationer og vedligehold mere overskueligt. Indenfor flere og flere højteknologiske brancher er professionel opmærkning i dag en naturlig del af processen. Tydelig opmærkning effektiviserer vedligehold og reducerer downtime. Det gør det desuden hurtigere at spore defekte kabler og muliggør hurtigere installationer," siger Kirsten H. Kasch, der er marketing communication specialist hos Brady A/S. Hun mærker tydeligt, at opmærkning de seneste år gået fra at være en lavteknologisk branche til at være en højt specialiseret vidensbranche. Eksempelvis stilles der store krav til materialer.

Stor efterspørgsel på knowhow om industriel opmærkning
"I offshore industrien er der store krav til sikkerhed og holdbarhed. Her skal mærkater kunne holde til kraftige kemiske og temperaturmæssige påvirkninger. I elektronikbranchen er der behov for eksempelvis antistatiske produkter - og disse forhold skal vi som leverandører være specialister på. Her er det en stor force for os at have en global organisation med over 9.000 medarbejdere i ryggen, som konstant er opdateret på de seneste udviklinger, i de brancher vi forsyner med produkter," lyder det fra Kirsten H. Kasch.
Brady A/S forhandler adskillige tusinde forskellige opmærkningsprodukter, herunder både produkter en gros og egenproducerede mærkevarer som Heatex kabel- og ledningsmærkater.

Om Brady Corporation
Brady Corporation er en international producent og leverandør af komplette løsninger, der identificerer og beskytter ejendomme, produkter og mennesker. Vores produkter er med til at forøge virksomheders tryghed, sikkerhed, produktivitet og resultater og omfatter højkvalitets etiketter og skilte, sikkerhedsprodukter, printersystemer og software samt præcist forarbejdede, udstansede materialer. Virksomheden er grundlagt i 1914 og har flere end 500.000 kunder på markederne for elektronik, telekommunikation, produktion, elektricitet, konstruktion, undervisning, medicin og en række andre brancher. Brady har hovedkvarter i Milwaukee og har ca. 9.000 medarbejdere i afdelinger i Nord- og Sydamerika, Europa og Asien/Stillehavsområdet. I 2007 opnåede Brady en omsætning på ca. 1,363 mia. dollars (6,84 mia. kroner).

Relevant information

http://www.bradynordic.com


Pressekontakt


Firma

Brady A/S
Svendborgvej 39D
5260 Odense S, Danmark

  +32 52 45 79 09
  51 83 65 16

http://www.bradynordic.com

Modtag nyheder fra Brady A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater