Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/01-09   -   Pressemeddelelse

Ny ledelse i Brady A/S opruster

Brady A/S har ansat en række medarbejdere som, udgør den nye ledelse i Danmark. Det skal styrke organisationen og sætte fuldt fokus på produktsortimenterne. Samtidigt har virksomheden fået nyt hovedsæde i Danmark, og den danske organisation er blevet 100 procent indarbejdet i den internationale Brady koncern.

Med ny chef og en række nye medarbejdere på nøgleposter er Brady A/S parat til at servicere danske kunder bedre end nogensinde før. Fokus vil fremover ligge på salg og support samt vækst på væsentlige områder som installationstekniske produkter. Kompetencerne, inden for de forskellige områder Brady arbejder med, er nu samlet i Danmark i det nye hovedkvarter i Odense.

Ny chef er Jan René Midtgaard Kristensen, og han det daglige ansvar for Brady i Danmark. Han suppleres af to nye medarbejdere i salgsafdelingen udover de to eksisterende key account managers. På produktsiden er Jesper Pedersen udnævnt som ansvarlig for det installationstekniske produktsortiment. De skal udover at øge salgsindsatsen også etablere en langt mere omfattende rådgivning og samarbejdsaftaler, der skal hjælpe kunderne med rådgivning om specifikationer og applikationer, rette valg af produkt til rette anvendelse, tilpasning af produkter samt specialapplikationer.

"Vores kunder vil opleve en langt mere synlig organisation med flere sælgere, hurtigere forretningsgange og ikke mindst opsøgende samarbejde," siger Jan René Midtgaard Kristensen. Han ser frem til at arbejde i den nye organisation og præsentere kunderne for de mange nye muligheder. Blandt andet er et helt nyt ordresystem etableret, som skal være med til at sikre hurtig levering overalt i verden.

"Alt er nu online og kører på ét effektivt globalt system. Vi kan derfor, og som noget ret unikt, tilbyde vores internationale kunder support i hele verden. Den danske organisation er nu så indarbejdet i den globale Brady koncern, at vi kan hjælpe vores danske kunder uanset, hvor i verden de måtte operere," fortæller Jan René Midtgaard Kristensen.

Den fremtidige vækst skal ske både i kraft af organisk vækst gennem øget salgsindsats, og Jan René Midtgaard Kristensen mener også, at opkøb kan komme på tale i løbet af 2009.

Om Brady Corporation
Brady Corporation er en international producent og leverandør af komplette løsninger, der identificerer og beskytter ejendomme, produkter og mennesker. Vores produkter er med til at forøge virksomheders tryghed, sikkerhed, produktivitet og resultater og omfatter højkvalitets etiketter og skilte, sikkerhedsprodukter, printersystemer og software samt præcist forarbejdede, udstansede materialer. Virksomheden er grundlagt i 1914 og har flere end 500.000 kunder på markederne for elektronik, telekommunikation, produktion, elektricitet, konstruktion, undervisning, medicin og en række andre brancher. Brady har hovedkvarter i Milwaukee og har ca. 8.000 medarbejdere i afdelinger i Nord- og Sydamerika, Europa og Asien/Stillehavsområdet. I 2007 opnåede Brady en omsætning på ca. 1,363 mia. dollars (6,84 mia. kroner).

Relevant information

http://www.bradynordic.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Brady A/S
Svendborgvej 39D
5260 Odense S, Danmark

  +32 52 45 79 09
  51 83 65 16

http://www.bradynordic.com

Modtag nyheder fra Brady A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater