Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/11-11   -   Pressemeddelelse

Bøjelig lokalplan og smidigt samarbejde

Med en smidig sagsbehandling, har Middelfart Kommune atter vist sig som en erhvervsvenlig by. Det giver plads til ejendomsselskabet Futurums spændende byggeri, De 4 Skibe, der bliver til kontorer og butikker på havnefronten.

"Middelfart Kommune har håndteret projektet særdeles professionelt," konstaterer ingeniør og teknisk ansvarlig for Futurum, Kim Kjærholm. "Det har været meget givende, at vi har haft politikere og embedsmænd med helt fra starten af processen. Kommunen har haft en god forståelse for os, og den har rådgivet os godt hele vejen".

Ny lokalplan
Selvom lokalplanen foreskriver en lavere bebyggelsesprocent, en lavere højde for bygningerne og smallere bygningsdybde, er det alligevel lykkedes arkitektfirmaet Arkitema og Futurum at få projektet igennem. Indsigelserne har været meget få.

"Kommunen har været en stor hjælp, og den har været rigtig god til at informere. Foruden borgermøde og nabohøring, har kommunen oprettet et forum på sin hjemmeside, hvor borgerne har kunnet diskutere projektet, ligesom kommunen også har informeret i de lokale medier. Det har skabt livlig diskussion og et stort engagement i byggeriet og også en accept af det," siger Kim Kjærholm.

Erhvervsvenlig kommune
"Vi har gjort det, vi er til for, nemlig at skabe rammerne for sådanne nye projekter. Det er jo en myndighedsopgave", siger borgmester Steen Dahlstrøm (A). "Middelfart Kommune er en erhvervsvenlig kommune, og vi vil gerne servicere et godt, privat initiativ. Sådan et projekt er De 4 Skibe, og vi har derfor sørget for, at projektet har fået de nødvendige dispensationer fra lokalplanen. Man møder ikke langsommeligt bureaukrati her hos os. Vi bakker op, arbejder hurtigt og er imødekommende. Det er det naturlige at gøre for os," siger Steen Dahlstrøm, der glæder sig over, at De 4 Skibe bliver en flot afrunding af den omfattende omlægning af havnefronten, som Middelfart Kommune har været i gang med i nogle år.

De 4 Skibe ligger under tre kilometer fra motorvejsafkørsel, og der er 700 meter til tog- og busstation. Og med en placering lige midt i landet. "Der er en rolig og stabil interesse for at leje sig ind, og de henvendelser, vi har fået, siden vi gik i gang for en uge siden, er fra interesserede i hele landet, og de er utrolig seriøse," siger Niels Henrik Billund, indehaver af ejendomsmæglerfirmaet Billund i Fredericia. "Vi mærker, at Middelfart har et utroligt godt ry. Byen har virkelig forstået at udnytte sin beliggenhed ned til vandet, og folk vil meget gerne bo i Middelfart. Hvis man som virksomhed etablerer sig i Middelfart, får man ingen problemer med at trække kompetente medarbejdere til", siger Niels Henrik Billund.


De 4 Skibe består af fire selvstændige bygninger, der er inspirerede af det maritime miljø på havnen. Bygningerne hviler på en base, der skal indeholde butikker af varierende størrelse, og 1. og 2. sal er beregnet til liberale erhverv. Det samlede areal bliver på 8.400 m2 fordelt på de tre niveauer. Som en ekstrabonus kan lejerne i De 4 Skibe leje en bådplads lige uden for døren. Der er også tænkt på parkering, for der hører 208 gratis parkeringspladser til byggeriet, der kommer til at ligge helt centralt i Middelfart med udsigt til de to Lillebæltsbroer og tæt kontakt til de trafikale færdselsårer. De 4 Skibe opføres på den sidste ledige erhvervsgrund på havnefronten, og udlejningen af butikker og kontorer er lige skudt i gang.

For yderligere oplysninger kontakt venligst Kim Kjærholm på telefon 64 40 37 00 eller se mere på www.de4skibe.dk

Fakta:
1. præmie til havnen i Middelfart
Middelfart Kommune vandt for nylig dette års Byplanpris for sin ambitiøse omdannelse af havnen, hvor De 4 Skibe er et vigtigt element. "Middelfart Kommune indstilles til Byplanprisen fordi havnefronten er et eksempel på en realiseret planlægning, der viser, at klare politiske visioner forenet med et konstruktivt samarbejde med private investorer og foreninger kan skabe et positivt resultat uden, at der gives køb på planens hovedidé." Byplanprisen uddeles hvert år til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening.


Relevant information

http://www.de4skibe.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

BRAG Kommunikation
Fredensgade 28B
8000 Århus C, Danmark

  27912442
  27912442

http://www.bragkommunikation.dk

Modtag nyheder fra BRAG Kommunikation på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater