Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/03-12   -   Pressemeddelelse

Forbrugerne kan trygt anvende kosmetiske produkte

Forbrugerrådet opfordrer til, at forbrugerne bør undgå visse kosmetiske produkter, der skulle indeholde hormonforstyrrende ingredienser. Kosmetiske produkter er sikre at anvende og oplysningerne er ikke korrekte og vildleder og skræmmer forbrugerne unødigt.
Branchen støtter Miljøminister Ida Aukens initiativ om grundige undersøgelser af de pågældende ingredienser.

Forbrugerrådet har iværksat en kampagne mod kosmetiske produkter på det danske marked, der indeholder ingredienser på EU's liste for potentielt hormonforstyrrende stoffer der anvendes i kosmetiske produkter og konkluderer, at 'selv ganske små mængder kan have en skadelig virkning.'

Der er imidlertid ikke belæg for at drage en så vidtrækkende konklusion. Det er ganske enkelt ikke lovligt at markedsføre kosmetiske produkter, der ikke er sikre at anvende og grænseværdierne for anvendelsen af de omtalte ingredienser er mindst 100 gange mindre end den mængde, som ikke engang har påvist en målbar effekt. Der er derfor ikke grund til bekymring.

Forbrugerrådet udtaler yderligere at 'de store virksomheder ignorerer problematikken fordi de frygter det vil skade deres brand, hvis de indrømmer at have brugt skadelige stoffer.' Det er en særdeles grov påstand, der heldigvis heller ikke har hold i virkeligheden.

Tværtimod har det den største prioritet for både små som store virksomheder, at forbrugerne ikke kan stille spørgsmålstegn til sikkerheden ved produkterne. Både de danske og de internationale producenter markedsfører produkter i Danmark med og uden ingredienser fra den omtalte liste og ved at have forskellige ingredienser i forskellige produkter og fuld indholdsdeklaration på alle produkterne, har forbrugerne mulighed for at vælge lige præcis det produkt, med de ingredienser, som de ønsker. Men sikkerheden behøver de ikke bekymre sig om. Og ønsker de mere information om produkterne, er de er altid meget velkomne til at kontakte producenterne.

Adm. direktør for kosmetikindustriens brancheforening SPT, Hanna Løyche, udtaler: "Vi er helt trygge ved den vurdering af ingrediensernes sikkerhed som EU har foretaget. Men vi må usikkerheden omkring ingredienserne til livs og det kan ikke gå hurtigt nok. Vi hilser derfor Ida Aukens initiativ til at undersøge de pågældende stoffer yderligere, velkomment. Kun gennem øget viden baseret på seriøse videnskabelige undersøgelser kan vi sikre, at forbrugerne ikke har grund til at bekymre sig for sikkerheden af de produkter, som så mange har glæde af at bruge til daglig og til fest. Lister over 'mistænkelige stoffer med potentielle effekter' fører kun usikkerhed og unødig bekymring med sig, som ikke gavner hverken forbrugerne eller producenterne."

Relevant information

http://www.spt.dk


Pressekontakt


Firma

Brancheforeningen SPT
Børsen
1217 København K, Danmark

  +45 45 20 20 13
  +45 22 81 05 09

http://www.spt.dk

Modtag nyheder fra Brancheforeningen SPT på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire